Hvad nu hvis medicinen er at ændre forudsætningerne for den måde vi lever livet på, jo det kan man ikke få ordineret hos lægen, men man kan selv ændre det. Men der er naturligvis et ”men”, for det er vanskeligt i og med det senmoderne samfund kræver normalitet og effektivitet. Er det muligt at leve en stress fri tilværelse, næh.. for naturen har indrettet os til at stresse, men den har ikke indrettet os til livet i det senmoderne samfund. Der er nemlig ikke de store flugtmuligheder, hvis man i urtiden blev jagtet af en sabeltiger kunne man kravle op i et træ. I det senmoderne er der ikke et alternativ til træet.
Der er i dag mellem 200.000 – 300.000 mennesker med en psykisklidelse i Danmark, der er i dag godt 3000 sengepladser i voksenpsykiatrien, de skal de altså deles om. En stor andel går til mennesker med alvorlige psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni, det er selvfølgelig helt rimeligt, men hvad med alle de andre? Jo, depressions – og angstramte mennesker skal indtage medicin og i øvrigt selv betale for behandling i form af kognitive behandlingsmuligheder. Det er dyrt når de 10 tilskudstimer er opbrugt, det koster 300,- kroner pr. time og ca. 900,- uden tilskud. Det er en væsentlig udgift for mennesker der er på overførselsindkomst, der kan søges om tilskud til behandlingen, det godkendes hvis kommunerne synes det, men der er ingen garanti. Tænk sig et ramaskrig hvis der var egenbetaling for mennesker med f.eks. hjertekarsygdomme. Men nu er det sådan at psykisksyge ingen stemme har, forstået på den måde at de ikke har overskud og ressourcer til at forlange ensartede vilkår på lige fod med somatiske sygdomme. Det er et oplagt område at spare på for politikkerne, for de får ikke problemer med negative følger i form af reduktion af popularitet og derved mistede stemmer. For der er ingen der brokker sig, det er alligevel bare mennesker der i forvejen er stigmatiserede af befolkningen og samfundet generelt set. Ikke af onde hensigter, men mangel på forståelse.
No stress er et utopia, men vi kunne nok lære noget af the Jamaica style, klokken er mindre vigtigt og sloganet er ikke i dag, men i morgen. Ikke dermed sagt at der ingen stress er, for det er der da mange er fattige. Fattigdom er lig stress, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Jeg tænker bare på hvor mange der skal gå ned med flaget før der handles, er det 500.000 1 million, er det når over 50% lider af stress og depression. Så har de majoriteten og magten til fordelingen af de 90 mandater. Hvad skal der egentligt til for at den moderne tids trældom erstattes med interesse og medmenneskelige relationer? Jeg tror det er vanskeligt når identitet er blevet lig arbejdsidentitet, første spørgsmål fra nye mennesker er næsten altid..”hvad laver du så?” forstået på den måde, at hvad arbejder du med. Hvorfor ikke spørge ”hvordan har du det?” Det subtile samspil mellem privatliv og arbejdsliv er polariseret mellem dem som kan og dem der ikke kan. Men hvad afgør egentligt modstandskraften? Jeg ved det ikke.
En ting er sikkert, når man er revet rundt i systemet, paragraffer og skrankepaver så er det ikke sjovt længere. Syge mennesker er marginaliseret ned som andenrangs mennesker, på trods af at de fleste er blevet syge af at tjene fællesskabet, underforstået, samfundet. Groft set kan man vel sige at brug og smid ud mentaliteten overføres til mennesker, som er slidte af at skaffe midler til forinden selv at udleve illusionen af de nye identitetsbegreb.
Jorden behandles på samme måde, brug og smid væk, vi sviner pga. vores adfærd. Vi er 7 milliarder mennesker til at forpeste vores miljø, dog er en stor del afskåret fra at deltage i festen. Vi, i den vestlige verden er den fede irriterende møgunge, som spiser alle kagerne før andre kan nå at smage. Vi har fået den magt ved i første omgang at kolonisere og udnytte dem som ikke kan.
Hvor er det egentligt en underlig verden.

Den sidste uge har været turbulent for mig, jeg har været derude hvor jeg faktisk ikke gad mere og var i gang med at omsætte tankerne til virkelighed. Nogle mennesker har forsøgt på deres måde at hjælpe mig, og det sætter jeg pris på for jeg ved at det var omsorgsfuldt ment. Men jeg har været for syg til at omfange den egentlige konsekvens af hjælpen og jeg har ikke lyst til at realisere konsekvensen af hjælpen. For jeg vil kærligheden uanset hvor vanskelig den end måtte være. En dag forstår I måske hvor vigtigt min kærlighed er for mig, måske gør i ikke så er det bare ærgerligt. Alt har endt i en surrealistisk oplevelse som følelse ganske uvirkelig. Jeg ved I ikke kan forstå mig, men jeg ville ønske I havde anerkendt min beslutning og det hele ikke have endt så dramatisk som det gjorde, det er jeg rimeligt skræmt og skuffet over.

Mjoh, nuvel… jeg er nok bims på den ene eller anden måde.. Det er der sgu nok ingen tvivl om, behandling kan jeg desværre ikke længere modtage grundet bureaukratiske regulativer.

Selvom jeg er stødt, skuffet og ked af det vil, er jeg stor nok til også at kunne sige tak for hjælpen trods alt. Der var rart at blive fjernet fra situationen og modtage den efterfølgende omsorg, troede faktisk en årgang at jeg var ved at etablere en kontakt jeg længe har ønsket skulle være til stede. En skønne dag vil i måske kunne forstå, måske jeg selv kan.

Jeg vil også gerne gøre det klart for hele verden, uden tvetydighed.. jeg elsker A sindsygt meget, hende giver jeg ikke slip på uanset hvad alle andre måtte tænke og mene. Hun er min og vi er symbiotiske, nok har vi problemer som alle andre.. men de har aldrig handlet om kærligheden men om omkringliggende forventninger og bureaukratiske foranstaltningerne.

At drive stikkervirksomhed er dumt, især hvis man i samme ombæring vælger at kaste med sten i et glashus. Vi alle har vist ”lig” i lasten som ikke er gunstige.
Jeg vil sige at det virker underligt det hele, i 36 år har jeg aldrig bedt om hjælp til noget så alvorligt. Det var alvorligt og resultatet af det samlede forløb har været skuffende, jeg havde håbet på hjælp til denne ulykkelige situation uanset hvad jeg valgte.

Måden de sidste minutter oplevelse jeg som værende direkte truende og ondskabsfulde, og lad mig tydeliggøre… ABSOLUT ingen mennesker truer min elskede.. Og ingen effektuerer truslerne uden konsekvenser, det er helt tydeligt tilkendegivet når jeg siger det på den måde.
Undertiden ved man ikke hvad man har før tingene er sat på spidsen, det har gjort sig gældende i denne situation. Jeg vil sgu i hvert fald ikke finde mig i den slags, jeg bliver indebrændt vred.

Nuvel, jeg er fucking bims.. men jeg er ikke fucking dum. Jeg vil ikke reduceres til et individ uden følelser og ansvar, mit valg er mit eget og ingen andres. Det har jeg det faktisk godt med, den letteste vej er ikke altid den mest rigtige.

Når man har smagt lorten ved man at den ikke alene lugter dårlig, men oplevelsen skal leves for at fuld ud at kunne nyde de mindre ting i livet. Sætte pris på de mennesker man trods alt har og undlade at dvæle ved dårligdomme over økonomi og andre mindre væsentlige ting. Jeg ved jeg har min A, Ben & F.. og en håndfuld andre som udgør værdi for mig. Jeg har været elendig til at skatte dem, jeg har haft travlt med at overleve og bekæmpe de ting ved mig selv som jeg ikke ønsker.
I dag, efter mange år er jeg bedre.. Det er jeg utrolig glad for, det har mildest talt være et usigeligt helvede på jorden især de første par år. Svimmelhedens og angstens lænker som strammede mere og mere for så af blive afløst af en ubærlig dyb depression. Det har været 7 lange år, men jeg håber ordsproget holder sandt.. At efter syv magre år kommer syv fede år.

Min konklusion er at alt bærer en dybere mening, at det er et tilrettelagt spor med prøvelser indlagt som momenter for at ændre den indre værdi. Måske bliver det aldrig anderledes, måske skal jeg tage visdommen med mig hinsides. Jeg har tænkt meget over det på et eksistentiel plan. Nok kan de ses som unormalt at beskæftige sig med den slags, men det har jeg altså gjort siden jeg blev dårlig dengang for 7 år siden. Jeg lovede mig selv at jeg aldrig ville have det sådan igen og det agter jeg at efterkomme.
Jeg har ikke siden været svimmel på det plan at det var invaliderende, det synes jeg er en succes i sig selv.
Hmm, mjoh lidt nytårs tanker..

Men ok, julen og nytår er overstået. Ungerne fik en god aften og fik nogenlunde hvad de havde ønsket sig. Det er vi glade for, for vi har fucking knoklet røven ud af bukserne for at kunne give dem en god jul med nogle fine gaver. Jeg selv fik en kop Benjamin havde lavet i hans SFO, den er jeg meget glad for.. Som altid er gaven fra ens barn den allerbedste, de forstår ikke at de i sig selv er den allerstørste gave man nogensinde har fået. Men fantastisk, for både Ben og F har lagt anstrengelser i at gøre os glade med de bedst de kunne formå. Det er jeg i hvert fald utrolig taknemmelig for. I år blev julen fejret hos A søster og hendes ”nye” kæreste, surrealistisk uden at skulle specificere det yderligere.

”K” R.I.P.

Katastrofen er aflyst lidt endnu, jeg håber alt kommer til at gå vel i det nye år. Jeg har gentaget mig selv hver eneste december indtil nu… Vi må håbe næste år bliver bedre.. Og i år har været bedre end sidste år på mange måder, men det har også været afsindigt hårdt.. Mest af alt pga. mig selv, me, myself and I.. Men det er bedre trods det nylige dyk, det har været nedtur.

Pas godt på jer selv derude.

Tror det er fair at konkludere at det var den sommer.. Så er det efterår og vinter med dertilhørende stress, overspisning og gaveræs.. Bytte ting og sort sjap overalt.. Grå farver og nedturs temperaturer, men i år vil jeg ikke ramme det sorte hul.. Det er slut for jeg har besluttet at det skal være sådan, jeg har travlt med at indhente 6 års tung depression og vende det til en succes.

Nok om det, jeg vil benytte lejligheden til at takke for din tid. Må skæbnen tilsmile jer, hold fast i kærligheden og troen på det gode. Mammon kan købe frihed, men ikke lykke. Kapitalismens skruemaskine nummer 1, penge. Vågn op og se jer omkring i stedet for, verden er pænt fucked up.

Roger over and out..

”Nogle gange er jeg usynlig, en kamæleon der tilpasser sig sociale situationer og forsvinder derved bort i normaliteten. Andre gange er jeg mig..”