:: Trusru :: » bolig

Ja, men så stil dig om i køen af mennesker der hader mig..

Trusru — Tue, 07 Jun 2011 22:28:38 +0000

Mest bemærkelsesværdige i dag, den tvekønnede børnetandlæge hvor begrebet empati var en by i Rusland. Fuck, hun var nasty.. Altså udover at hun/han havde overskæg, slaggy tits og en spændstig bodegamuskel, så var hun rent ud sagt en idiot i forhold til børn. Hvad dælen laver sådan nogle mennesker i sådan et job.. Jeg ved godt det ikke er pænt at påtale udseende, men seriøst hun lignede ham lægen fra ud at køre med de skøre.. Weeh..

Mest forventelige i dag, ja stil dig om i køen af mennesker som hader mig. Det bliver sgu nok ikke bedre, men igen miraklernes tid er ikke forbi. Skuffet og såret igen igen.. Hvad er det lige jeg har gjort.

Mest uhensigtsmæssige i dag, gartnerne her i kvarteret er blevet transformeret til vampyrer og er begyndt at slå plænerne inden solopgang.. Hvad sker der lige for dem, klokken fucking 6 om morgenen.. De kvitterede endda med en hilsen i postkassen om at vores græs er lovligt højt..

Hvad mon morgendagen bringer.. Hvor fanden skulle jeg vide det fra, overraskelsernes tid er ej heller forbi..

Godt og vel..

Trusru — Sat, 26 Mar 2011 14:17:08 +0000

En uge siden sidst, jeg har nu været af sted. Er ikke overrasket over resultatet og er faktisk glad for at jeg ikke skal endnu en runde igennem med SSRI eller endnu værre SNRI. Der er kommet en afklaring, en slags diagnose om du vil så giver det hele ret meget mening synes jeg. Så nu er det sådan at jeg skal i gang med en helt ny type dope som jeg ikke er bekendt med, jeg har ret store forhåbninger til at det fungerer.
Nuvel, så tager jeg den derfra. Er som sagt ikke specielt overrasket, jo måske på den positive side om at jeg ikke er nødt til at fylde mig med virkningsløse præparater. De fleste læger tyr relativt hurtigt til løsningen med de såkaldte ”lykkepiller”, men de er ganske virkningsløse. Altså udover bivirkningerne naturligvis, de virker hver gang af en eller anden grund.
Jeg ved ikke, jeg har sgu været ærlig i denne runde og har fortalt tingene som de er. I bakspejlet kan jeg godt se at de andre har været chanceløse i forhold til at vejlede mig korrekt, det må jeg give dem.

Lige i dag tager vi en slap af dag, det trænger vi til på en eller anden måde. Det er hårdt at æde skidt hver dag forstået på den måde at problemløsning og håndtering er rimeligt ressourcekrævende, selv for os som egentligt har prøvet det så mange gange efterhånden. Jeg har lyst til at der sker forandring og at skæbnen ændrer kurs til mere lykkebringende tider, jeg har hvad jeg har lyst til egentligt.. Men det kunne sgu være nice hvis det hele ikke var en kamp for overlevelse, friheden endnu engang. Den efterhånden sagnomspundne frihed, som nok er retorisk utopi i vores kapitalistiske verden. Hvem er egentligt frie når alt kommer til alt, ingen vil jeg vove at påstå. Kun penge kan købe frihed, men friheden har alligevel den pris at pengene skal skaffes og derved mister man dybest set friheden. Det er i hvert fald min følelse og oplevelse, andre ser måske anderledes på det og der er fint. It sucks, men der er sgu bare ikke noget at gøre ved det. Livet er ikke en amerikansk film hvor afslutningen eksploderer i en orgasme af harmoni og samhørighed, det er hårdt arbejde fra start til slut. Langt væk fra den eksistentielle orgasme og overbelyste og eftersynkroniserede tyske Kinder reklame.

Fyret brøler endnu engang, vel en teknisk artikulation om at livet er ved at rinde ud. Jo, det gamle gasfyr synger nok på sidste vers.. Lader det dø, det er heldigvis ikke os som skal betale for lortet.. Hmm, måske skulle jeg lige hoppe ud og fylde lidt vand på det for 3 gang i dag. Der er blevet suget lidt tv, så der er lidt på underholderen.. 310 afsnit af unge mødre er blevet tygget igennem, fandme lang tid at bruge på DUM hvis man sætter det i perspektiv. 129 timer i selskab med de medvirkende. Det er næsten 1 uge 24/7… Der er altså ikke flere afsnit vi ikke har set nu.

Og de vise mænd sagde..

Trusru — Sun, 17 Oct 2010 20:08:19 +0000

”Ingenting” og sådan blev det. Efter et par hektiske børnedage, melder virkeligheden sig.. Tilbage til udfordringen med at overleve, ikke at leve, men overleve. Beholdningerne er slappe og udtømte, der er købt råvarer fra vores nye leverandør for pengene og jeg har udestående hos vores tidligere leverandører i form af varekredit. Jeg er lettere stresset over det, men har prøvet værre. Jeg er super træt af likviditetsproblemer, jeg ville næsten gøre alt for at komme uden om. Jeg ved jo vi kan det shit, men jeg ved også at markedet er sort med leverandører der ikke ligefrem handler med rent mel i posen. Det er altid en kæmpe risiko at købe hår, ifølge min egen statistik er chancerne 99,9% for at håret ikke lever op til forventningerne. Det er frustrerende når man står med slutbrugeren der ender med at få håret på, stakkels tøser og stakkels os.
Jeg er kun lige ved overfladen selv, jeg er ikke i balance endnu, jeg har brug for længere tid til at komme mig. Det er trods alt næsten 7 år med depression, men situationen er at jeg ikke har tid til det, det er bydende nødvendigt at skridtet tages lige præcis nu. Dårlig timing, yeah..
På den anden side er det måske netop godt at lægge pres på, ellers er jeg bange for at glide tilbage til min sorte og formørkede verden.
I perioder føler jeg mig som en slap Duracell kanin på discount batterier, succeser giver mig derimod et kæmpe boost. Fra, hey intet kan besejre mig overhovedet kan jeg vende det på få øjeblikket til at alt er fuldstændigt uoverkommeligt.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke mig, men dette er mit skud i ”bøssen”.. Jeg har ikke fantasi til at overskue en fiasko, det er ikke en option. Det skal lykkedes, jeg har ingen guder at bede til.. men jeg håber at min skæbne er tilrettelagt på en måde så det bliver en succes. Det er hårdt det her, ikke blot livet som selvstændig. Men også min liv forud for det, fra fætter Højben til Anders And på nogle år.
At være en del af systemet er ingen joke, alt er bedre end det.
Tiden er det hårdeste jeg har gennemlevet, nogensinde.. Jeg har mistet næsten alt, men jeg har fået noget som er endnu vigtigere end rigdom.. Jeg fået en erfaring, som for altid fremover vil gøre mig taknemmelig for det jeg nu engang har og ikke det jeg ville ønske jeg havde. Så jeg takker for de mennesker der hænger ved, mest A som har støttet og holdt mig ud 24/7 i snart 4 år.
A og jeg er to fucking seje individer.. Vi er også helt uantagelige asociale skabninger, som tit misforstår og bliver misforstået. Særligt på vores skriverier er vi blevet udskældte, kaldt sindsyge.. kaldt utopister og en masse andre finurlige kasse inddelinger af mennesker.
Hmm, sikke en bøvs hva´..? Men jo, livet er så enkelt og lige til at de færreste forstår meningen.. Det er en skam, kun kærligheden er værd at slås for når alt kommer til alt. Ting som penge, politik, lande, religion er ikke, det er jo bare samfundsskabte bånd der skal styre marionetdukken.

I min ”utopi” verden burde jeg sidde på en strand i yogastilling i et par måneder for at rense mit sind, i stedet kæmper jeg mit livs kamp for at få projektet til at virke. Grunden er overlevelse, ikke leve, men overleve.. Men mundene skal mættes og vi skal være i ly for regn og uvejr, kun menneskeskabt mammon kan give mig dette. Først når mundene er mættet kan jeg rense sindet og leve i stedet for at overleve.
Måske en dag vi sidder på en ø i lagunen, med det sorte træhus.. verandaen og den uhyggelige dystre overbygning med de to vinduer og lade tankerne flyve af sted, dit sted… måske kan jeg vise dig den azurblå kugle, måske kan vi kigge på hinanden og smile.. smile ved tanken om det vi har skabt sammen, ikke status ikke mammon men produktet af kærligheden. En Jessiebell, smuk blød og dejlig med de varmeste brune øjne. Jeg kan ikke se det, men jeg kan mærke det.

Klokken er slagen 5..

Trusru — Sun, 10 Oct 2010 03:13:55 +0000

Og jeg er ikke træt. Det gør ikke rigtigt den store forskel. Jeg roder lidt med mine hjemmesider, der var et problem på forretningssiden jeg blev opmærksom på i fredags. Et Internet Explorer 8 problem, men det er rettet nu. Der er uro i kroppen, jeg føler stress men jeg ved ikke hvorfor egentligt.. jeg er rimeligt godt med på alle fronter p.t. Fremtiden er dog usikker, jeg ved ikke om 2011 starter med en katastrofe eller en succes men jeg håber på det sidste.
Mennesker er rare i mod mig, os og min virksomhed.. vi har et godt ry er mit indtryk.. Vi er faktisk pisse gode til det shit. A er færdig på skolen snart og jeg håber vi tjener nok til at hun kan være en fast del af min virksomhed, det ville være ærgerligt at skulle ud og arbejde når det kører som det skal. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg nødigt undvære hende i det daglige. Dels pga. af hendes dygtighed, men jeg ville dælme komme til at savne hende for vildt. Vi har været sammen siden juni 2007 til nu 24/7/365. Og det er jeg glad for, de færreste par har mulighed for det trods alt.

Dot slut..

Trusru — Tue, 17 Aug 2010 06:46:25 +0000

Det har været en sand fornøjelse at hoste jer, at have Jer som gæster i min lille interaktive online fedteras. Blod, sved og tårer har det kostet og det har været anstrengelserne værd. At offentliggøre er en let beslutning, men det er vanskeligt at tage ansvaret for på sigt. Jeg har ingen betydning haft i internettets historiebøger, men internettet glemmer aldrig. Med en blanding af vemod og glæde trækker jeg mine skriverier hen i et mere personligt regi, hvad der ligger her bliver liggende indtil videre. Jeg håber lidt andre måske kan bruge mine ”Gør ikke som Waldo gør, oplevelser” og måske ramme et lidt heldigere spor i livet.
Haves, et styk super hjerne som ikke længere er bedøvet af samfundets stoffer.. Hvad mere kunne jeg ønske mig?
Jeg har taget en kold tyrker, en affaldspose fyldt med lykke på pille er smidt direkte i affaldsspanden.. Jeg har det sgu godt med det, sikke en lettelse det var at stoppe behandlingen. De næste 3 uger forventer jeg forsætter med at få alt skidtet ud af systemet, altså et veritabelt helvede fyldt med hjernestød og fysiologisk følelsesløshed i alle lemmer.
At jeg er ”clean” løser ingen problemer, men det vil givetvis gøre at jeg kan føle rigtigt godt efter i maven. Der venter signifikante problemer som kan starte dominospillet.

Nok om det, jeg vil benytte lejligheden til at takke for din tid. Må skæbnen tilsmile jer, hold fast i kærligheden og troen på det gode. Mammon kan købe frihed, men ikke lykke. Kapitalismens skruemaskine nummer 1, penge. Vågn op og se jer omkring i stedet for, verden er pænt fucked up.

Roger over and out..

I dag for syv år siden..

Trusru — Thu, 20 May 2010 23:23:18 +0000

Kom der en lille dreng til verden, Benjamin.. smuk og dejlig.. (det synes alle forældre om deres poder).. Men det var han altså. Det var en dag med alle slags vejr, solskin, torden, hagl etc. Han er nu en stor knægt på 7 år.. det er sindssygt som tiden går hurtigt.. Jeg føler nogle gange han er min baby endnu.. Jeg havde ham ikke selv til fødselsdag i år, men jeg talte i telefon med ham. Fik sagt tillykke og hørte lidt om hans dag. Vi skal holde lidt fødselsdag for ham i weekenden, A og jeg var ude at købe gaver og sådan i dag, jeg synes det er nogle fine gaver og det er ting han har ønsket sig.
Jeg savner ham meget i det daglige, men realistisk er jeg nok ikke der hvor jeg har ressourcer til at tage ham flere dage. Jeg vil gerne nå dertil og det kommer jeg også en dag, helst så hurtigt som muligt. Jeg følger behandlingen i denne omgang selvom jeg har mest lyst til at kaste pillerne direkte i skraldespanden. Jeg tror også de virker i et eller anden omfang, jeg har lettere ved at slukke negative tankemønstre end før. Men nedturene er der endnu, tider hvor jeg har mest lyst til at finde et dø hul.. (Taget fra Madagasker)
Føler mig presset og stresset for tiden, det føles som alt hvad jeg rører ved går galt.. alt hvad jeg gør, er galt og forkert.. Fætter Højben effekten er helt væk, jeg er nu virkelighedens Anders And.
Kommer vi igennem, kan vi klare alt.. gør vi ikke er det pisse hamrende surt show..
Det har vist sig at være ualmindeligt vanskeligt at finde en god, stabil og troværdig forhandler.. Jeg er blevet kneppet ikke mindre end 3 gange af dårlige forhandlere i år. Af samme grund er motivationen for at fortsætte lig nul.. Men jeg har intet valg, jeg er simpelthen nødt til at gøre det.
A og jeg laver virkeligt et super kvalitets håndarbejde, men det ødelægges af elendige materialer..
Jeg har i øvrigt aldrig mødt nogen så uegenrådig som A, hun trækker den tungeste den af læsset med forretningen uden at få en skid for det.. Hun elsker mig, derfor gør hun det. I det daglige kan jeg have svært ved at se det, fordi hun siger den uforbeholdne sandhed og det er bestemt ikke altid rart.. Det føles ikke godt, men det er rigtigt.. Jeg respekterer hende for at sige sandheden selvom ordene kan sætte mig til tælling. Hun har et godt hjerte og jeg vil gøre alt for ikke at svigte hende mere, sådan har jeg det i øvrigt også for resten af de mennesker jeg holder af..
Om skæbnen vil kan vi se tilbage på det her som en udfordrende tid som vi kom igennem i fællesskab.

Torsdag er nu blevet til fredag, jeg vil lukke nu.. En halv sen refleksion, men bedre sent end aldrig.

Kunst..

Trusru — Sun, 16 Nov 2008 13:39:23 +0000

Jeg vil på ingen måde påberåbe mig at være kunstnerisk anlagt, male, tegne, klistre og den slags er jeg ikke skide godt til. Gør det dog alligevel og finder glæde ved det, men det er ikke ligefrem sådan noget man hænger op på væggen… og dog..

Faktisk, så malede jeg det på væggen en sen nat sammen med A dengang vi flyttede ind her.. Det var et fælles projekt, men mine ukunstneriske malerfingre smadrede maleriet totalt. Det var et klokken 04:00 projekt og det endte som røv og nøgler og en øffet stemning. Nu har jeg malet lortet over, jeg har lavet en babyblå firkant på væggen i stedet for. Men jeg har da taget et snap af maleriet inden det blev malet over, det repræsenterer trods alt et minde.

Ellers er der blevet lavet lidt praktisk, jeg skal montere sko hylder i gangen. Vi er fucking trætte af at kattene (IQ) pisser i vores sko, hvad gør man ved sådan en adfærd.. Nogen siger man skal smøre hovedet ind i dens eget pis, det er prøvet.. og lidt mere end hovedet.. Det gjorde den, udover at være irriterende, ulækker.. Så jeg hev den i bad bagefter.. Hjælp, der må sidde nogle katte mennesker derude der kan tippe nogle gode råd videre. Det kunne være lidt fedt hvis den enten pissede i bakken eller udenfor, vi kan ikke få cuttet kuglerne på den før om en lille måned tid, måske hjælper det ikke alligevel.

I morgen skal jeg så til min første session hos psykologen, jeg er lidt spændt på om det er en jeg passer sammen med rent kemisk. Om det er en som jeg kan lytte til og derved få løst problemet, kender godt mine egen grænser.. Vil ikke stole leg, eller ballondans, gestaltterapi.. nej jeg vil egentligt bare tale, snakke.. Ikke noget snusk med bølgebrus musik og afslapningsøvelser, det har jeg prøvet en gang før.. Det var tilstrækkeligt.. tak. Ikke for at sige noget ondt om NLP, men det er sgu da en gang sovs uden kartofler.. Nej, gider egentligt ikke at øffe NLP, det var bare ikke lige mig.

Hysterisk rent..

Trusru — Mon, 06 Oct 2008 19:52:35 +0000

I dag har vi ordnet have, under supervision af kvarterets perfektionistiske ligustermand. Vi har ingen haveredskaber, så A klippede hæk med en køkkensaks mens jeg ordnede de bede ejendomsselskabet havde bedt os om at ordne for 14 dage siden. En rigtigt have dag(½ time) blev det til. Men det ser pænt ud, det må være A’s kreative hænder der gør forskellen.

Hvorfor er der altid en som ved bedre og er mere perfekt end alle andre i sådan et kvarter? Det er lidt ligesom mr. Liguster det gamle sted jeg boede.
Ham her har den pæneste have, krukker med blomster.. Den klassiske Weber med tøj på for at den skal holde sig pæn og ren.. Det er lidt surrealistisk, jeg tænker.. Hvis du var i vores liv bare en uge så ville din have også ligne lort mr. Hmm.. Det er ikke fordi han er en sur gnaven mand, han er faktisk ganske rar og meget glad for alle børnene i kvarteret. Men det bliver the clash of civilizations, to verdner mødes . den stynede og den med konsekvent kaotiske forhold..

Da den ½ times havearbejde var tilendebragt fortsatte vi indenfor, det lignede lort og F kom i dag. Vi har kraftigt underprioriteret rengøring og oprydning mens alt dette har stået på, men nu lugter det af mr. Proper og klorin i hele hytten.. Der er hysterisk rent, vi kan fortage en 3 dobbelt bypass operation på stuegulvet uden infektionsfare.. smiler.

Kommer lige fra en lille køretur til Ørnen, den officielle pusher i Odense. Døgnapoteket med to indgange, som en medarbejder af uransagelige årsager skal betjene samtidigt. Så det er en lidt underlig rytme derinde. Men fik mit dope og skred igen.

I nat så jeg resten af Terminator 3.. Det vækker mine skrækscenarier til live og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at google bagefter.. I Danmark er det 3750000 sikringsrum og 250000 offentlige beskyttelsesrum. Altså plads til 4 millioner mennesker i alt, hvad med den sidste million.. hmm. Hmm judgementday.. Hvor er det egentligt sygt at tænke på det, at Danmark, holland og Belgien skulle være mål for first strike fra sovjetunionen under den kolde krig. Burde nok lade være med at google den slags, men kan ikke lade være.. I forhold til sikringsrum og beskyttelsesrum, hvem gad egentligt at bruge dem hvis det var.. Ikke mig. Det er også omsonst at sætte sig ind i sådan et, de fleste kan ikke sikre mod stråling men kun sikre mod trykbølger og den slags. Overlever man, er situationen den at man skal forlade rummet efter et par uger grundet de begrænsede fødevarerationer der er til rådighed. Hmm, så er de pænt lige meget.

Brækket arm..

Trusru — Thu, 24 Jul 2008 19:53:59 +0000

Har aldrig prøvet at brække noget før, men i dag faldt jeg ned fra sofaen da jeg skulle skifte vores rullegardiner. SMERTE knæk damn hvor gør det pisse ondt.. Det var selvfølgelig højre arm det gik ud over… Så i stedet for en tur til vandet gik turen til skadestuen.. 5 fucking uger i gips måske 4 uger bagefter da det er et kompliceret brud, det værste er at jeg ikke må køre bil. Hun kunne ikke udelukke at det skulle opereres. God damn.. vil spare lidt på ordene, et finger system…

En låner..

Trusru — Tue, 10 Jun 2008 21:26:23 +0000

Vi har en fast gæst i vores nye lejlighed, en sød lille (faktisk på grænsen til fed) kat. Men den er kommet her siden vi flyttede ind og har egentligt fået lov til at komme og gå som det passede den, det synes den er meget hyggeligt. Den ejes tilsyneladende ikke af nogen, men hvem kan alligevel eje en kat.. det er helt umuligt det er jo et selvstændigt dyr som bruger os mennesker i højere grad end vi bruger dem. Med andre ord er det et totalt fedt dyr, vi har fundet ud af at den ikke blot bruger os som låne familie, den har også en længere henne af gaden hvor den primært tilbringer natten. Man kan se at den er voluminøs grundet de formentlig mange familier den kommer hos, hehe.. Jeg synes det er ret stort at have en dele kat med en masse ukendte familier på en eller anden måde, det er lidt anderledes.

Jeg anser katte som værende ekstremt intelligente skabninger, de forstår at sno sig til deres egen fordel. De er totalt umulige at opdrage på og de følger kun en norm, deres egen. Så den er hjertelig velkommen hos os når den har lyst til det, helt bestemt.
Men vi skal nu have to selv som vi håber vi være knyttet mest til her hos os, men der er ingen garantier med katte..

I dag var A og jeg på sjælland for at hente Ben igen, det er tosset med den ene dag han skal være hos sin mor. Det ville være væsentligt bedre med 7/7 i forhold til ham. Jeg fik det mærkeligt på vejen hjem i bilen, de velkendte lyn var tilbage.. Jeg havde glemt at tage min medicin, det reagerer jeg lynhurtigt på.. Så jeg måtte æde pillen + en alopam for at få det ok igen.. De er smadder ubehagelige de ”lyn” jeg taler om, der er ligesom om hjernen sætter ud i få sekunder hvorefter det giver et spjæt i kroppen når den kommer tilbage.. Ak, nåh men jeg har fået min nye doc herovre på fyn.. så jeg kommer til at få en tid til ham.. jeg vil gerne drøfte en udtrapning.. Så til alle dem der fejlagtigt tror at det rent faktisk fungere som en ”lykkepille” tager grueligt fejl.. Jeg tror efterhånden ikke på at specielt mange oplever den effekt, det er utopisk med alle bivirkningerne på sidelinien. Nej, det de kan gøre at stabilisere svingninger, men konsekvensen er den af mig frygtede zombietilstand som bestemt ikke er rar. I min verden er det noget heftigt shit jeg hælder i munden, dybest set æder jeg dem kun for at slippe for bivirkningen ved at stoppe med dem.. Ok, de giver da også lidt nytteeffekt i forhold til angst og frygtniveauet. Jeg kan vel egentligt sige at jeg er ved at udvikle en angst for at stoppe med dem, frygten for at få lyn og døde ben fylder meget. Damn, jeg har en lidt ambivalent holdning til dem.

Jeg synes jeg er kommet rigtigt langt i min egen proces, jeg er begyndt at kunne lide hvad jeg ser.. Jeg kan lide at se at jeg i højere grad frigør mig for normer og jeg har det skidegodt med det. Jeg har masser af arbejde med endnu i forhold til mig selv, det hersker der ingen tvivl om.. Jeg er ikke der hvor jeg ønsker at være, men jeg ved at jeg kommer til at lande med begge ben en skønne dag i den nærmeste fremtid. På det tidspunkt må jeg formentligt sande at ingen udvikling kommer uden en pris, men jeg er faktisk villig til at betale for den på et personligt -og relationsplan. Jeg har gjort mange ting i denne proces som jeg i dag nok ville have håndteret anderledes, det er ganske givet. Skulle jeg have gjort det hele om, så havde jeg hyret en terapeut eller lign. som kunne have guidet mig på vej. Lige på det område har jeg meget at takke A for, hun har formået at nå ind til mig på den helt rigtige måde. Udover at jeg elsker hende vanvittigt meget på et kærlighedsplan, så elsker jeg hende også for det menneske hun er.. de menneskelige og kommunikative evner hun bestrider så smukt. Hun er virkeligt et smukt menneske synes jeg, jeg tænker ikke på handlinger og overholdelse af de 10 bud.. jeg ser direkte ind i hendes hjerte hvor den sande A bor, hun er et specielt uegenrådigt menneske som formår at rumme stort set alle mennesker. Hun har hjulpet mig meget, jeg skylder hende at sige en million gange tak for hjælpen.. jeg vil aldrig kunne gøre gengæld, jeg rummer ikke de samme egenskaber som kunne muliggøre det.. men jeg glemmer det aldrig… aldrig nogensinde.. A er den direkte årsag til at der er kommet tempo på processen, jeg tvivler i det hele taget på at det havde været muligt uden hende.
Nu har jeg hende heldigvis hver dag, det er jeg bare så lykkelig for. Det betyder meget for mig… Jeg skal bare huske at skatte hende, hun fortjener det bedste.. Det skal hun få, jeg vil give hende det bedste jeg har. Og det er naturligvis mig.. en mig som altid vil gøre sit bedste i forhold til hende. Smiler..

A har det skidt i dag.. det har jeg det ikke ret godt med.. Det er virkeligt svært for mig at håndtere, jeg ville give min højre arm for at hun blev rask igen.. Hun lå og sov her i eftermiddags, jeg var inde og tjekke hende adskillige gange.. også efter hun var vågnet igen.. Jeg våger over en hende som en høg når hun har det skidt, jeg er så bange for at der skal ske hende noget ubehageligt.. Det er pisse irriterende at have mig rendende i røven hele tiden, men det er svært at lade være.. Better safe than sorry..
Jeg skal være en kende bedre til at give en lidt rum når hun har det skidt, det kan jeg sagtens se.. Men det er noget jeg har med mig, jeg har svært ved at lægge den adfærd fra mig.. Jeg har det bedst hvis jeg med 100 procents sikkerhed ved at hun er fysisk ok.. Det er omsorgs B, som titter frem.. Han er helt tosset med at pleje og give til andre.. Jeg skal have kontrol over de 4 personer, som spøger rundt i systemet. Det kommer jeg nok til at kigge nærmere ind på ved lejlighed, jeg kan jo godt slukke for dem… men det kræver at jeg er meget bevidst om det / dem.
Bare rolig jeg er ikke skizofren, vi rummer alle forskellige personligheder.. Det er dem jeg omtaler.. smiler.

Men ellers går alt næsten efter planen, jeg er dog bagefter.. Jeg er ved at kigge på job her på fyn, jeg skal bruge et job til de dage hvor jeg ikke skal hente eller bringe B. Populært sagt, jeg skal finde mig selv og min rytme på en eller anden måde. Jeg har dem jeg elsker tæt på, det er det primære for mig i første omgang, men jeg ønsker naturligvis at udvide så jeg også har et eller andet form for netværk her på fyn. A og jeg kunne også godt tænke os lidt fælles netværk, som det er nu er vi bare os to.. vi har ganske få her på øen som vi ser.. Primært familie. Tjah, hvad skal jeg sige. Men i første omgang er det vigtigst for os at komme i gang med vores nye liv sammen, jo vi elsker hinanden.. Men vi skal alligevel lære at bo sammen som alle andre mennesker, hvor skal håndklædet ligge og hele baduljen.. Det er da lykkedes os at blive enige indtil nu, smiler.. Det er så heller ikke lige vores største problem i livet i forhold til håndklædet og andre småting.. Desværre og heldigvis kan man sige.

Jeg vil gerne have lov til at dele en tekst jeg skrev sidste år, det handler om livet og kærlighed.

Lys:

De mørke skyer lukker for solens lys
Livets kraftkilde er i fare
Du, jeg, dem alle og os
Lys er kærlighed, kærlighed er lys
De som ikke vil lyset er ved at vinde
Magt, bureaukrati og grådighed vil vinde
mørket og ondskaben bruger det som våben
Et våben som skal få os til at slippe lyset og kærligheden
Vi kan vinde ved at elske, bare elske..
Elsk alt, elsk intet, elsk livet og lyset
Elsk din næste selvom det er dumt
Lyset rinder ud, slaget tabes om kærligheden dør
Lad ikke lyset dø, du tapre kriger, kæmp
Undlad at bruge magt, vold, griskhed og grådighed
men elsk dem som gør det og de vil lære
lære kærligheden og se lyset
Afslut livet så rent som det begyndte
Kærligheden skal være den sidste handling før livet slukkes
Jeg er en af de faldne, grådighed, kynisme var mit lod
Men jeg blev reddet, jeg ved kærlighed
Fik den vist, ved nu at det vigtigste er kærlighed
Men du er ved at tabe, lyset slukkes og den ej bevares
Glem ej at elske, bare elske
Hold fast, lad ikke mørket få magten igen

B.S.L 2007

Ved ikke om det giver mening, men det gør det for mig.. blev helt mærkelig da jeg fandt teksten blandt det andet affald jeg skulle til at køre på lossepladsen. Smiler..

Jeg håber det bedste, det gør jeg virkeligt… Jeg er også bange nogen gange, ked af det kan jeg ikke blive lige i øjeblikket fordi jeg doper mig.. Men det ukendte kan godt skræmme mig fortsat, er der noget jeg har glemt… overset.. ikke beregnet med.. Hvad om jeg har lavet en fejl.. hvad nu hvis.. hvis hvis hvis.. Jeg er bange for at svigte den jeg elsker, at hun skal opleve at jeg svigter.. Ikke at jeg dummer mig, men svigter.. Jeg har dummet mig adskillige gange, hun er så sød.. Og tager det overbærende.. Det eneste som ikke er ok er hvis jeg svigter hende på hendes måde, tanken kan skræmme mig lidt om jeg alligevel kommer til det.. Hun er fantastisk.. jeg synes virkeligt jeg er blevet begavet når jeg tænker på at jeg har hendes kærlighed, det er virkeligt stort og mange gange uvirkeligt.. Jeg selv forstår det ikke altid, men jeg er som skrevet lykkelig for det.. Jeg mener at den rigtige beslutning er truffet, det skal leves, opleves og tages med hvor min vej bringer mig hen. Det var alt for mig denne omgang..