:: Trusru :: » depression

Dot slut..

Trusru — Tue, 17 Aug 2010 06:46:25 +0000

Det har været en sand fornøjelse at hoste jer, at have Jer som gæster i min lille interaktive online fedteras. Blod, sved og tårer har det kostet og det har været anstrengelserne værd. At offentliggøre er en let beslutning, men det er vanskeligt at tage ansvaret for på sigt. Jeg har ingen betydning haft i internettets historiebøger, men internettet glemmer aldrig. Med en blanding af vemod og glæde trækker jeg mine skriverier hen i et mere personligt regi, hvad der ligger her bliver liggende indtil videre. Jeg håber lidt andre måske kan bruge mine ”Gør ikke som Waldo gør, oplevelser” og måske ramme et lidt heldigere spor i livet.
Haves, et styk super hjerne som ikke længere er bedøvet af samfundets stoffer.. Hvad mere kunne jeg ønske mig?
Jeg har taget en kold tyrker, en affaldspose fyldt med lykke på pille er smidt direkte i affaldsspanden.. Jeg har det sgu godt med det, sikke en lettelse det var at stoppe behandlingen. De næste 3 uger forventer jeg forsætter med at få alt skidtet ud af systemet, altså et veritabelt helvede fyldt med hjernestød og fysiologisk følelsesløshed i alle lemmer.
At jeg er ”clean” løser ingen problemer, men det vil givetvis gøre at jeg kan føle rigtigt godt efter i maven. Der venter signifikante problemer som kan starte dominospillet.

Nok om det, jeg vil benytte lejligheden til at takke for din tid. Må skæbnen tilsmile jer, hold fast i kærligheden og troen på det gode. Mammon kan købe frihed, men ikke lykke. Kapitalismens skruemaskine nummer 1, penge. Vågn op og se jer omkring i stedet for, verden er pænt fucked up.

Roger over and out..

Twilight..

Trusru — Tue, 27 Jul 2010 08:01:18 +0000

Tidsnok kan vi få stillet paradigmerne foran os, frivilligt eller ufrivilligt. Det er blevet mørk nat og fuldmånen lyser godt op. Årstiden er sommer anno 2010. I går lykkedes det mig at holde angsten i skak og faktisk tænke rationelt over risikoen, det virkede at forklare mig selv risiko kontra chance for at det sker. Jeg har et issue med at køre uden om lastbiler, de er så store og risikoen for at chaufføren er hamrende træt er der. Jeg bryder jeg mig generelt bare ikke om at mennesker kører for tæt på mig, det vækker dårlige mindre fra de 2 sidste trafikuheld jeg har været med i. Har jeg andre med i bilen end mig selv er det frygten for at ”slukke” der fylder. Der er fyldebøtter og dope bilister overalt.. På fyn er det åbenbart populært at lave noget der hedder ”snuller kørsel”, det går i al sin enkelthed ud på at 4 små voksne og voksne med en lille tissemand synes det er sjov at kører rundt på vejene mens de drikker alkohol. Det er helt åbenlyst en rigtigt dårlig ide på alle tænkelige måder. Nåh, men jeg kan ikke lide at køre… så er det vist på plads. Jeg har ikke stødt på snullerkørsel øst for storebælt, så det må være en jyde/fynbo ting.
Jeg er i ingenmandsland, jeg eksisterer ikke lige for øjeblikket. Sådan føles det i hvert fald, ingen offentlige myndigheder til at slå mig oven i hovedet. Men det hænger nok sammen med at de mangler at levere noget til mig, så er det pludselig ok med en venteliste længere end hos bageren en søndag morgen. Det er mig som borger der forsøger at lave den flytning af adressen, kommunerne taler overhovedet ikke sammen. Jeg har det lidt ”SÅ RING DOG FOR SØREN DA TIL DIN KOLLEGA, KOMMUNIKER OG BLIV LIDT MERE EFFEKTIVE”. Der er jo ikke noget problem, men et skide dokument der skal fra den ene kommune til den anden (*med dyb bævrende spøgelsesstemme…:MAAAAAIL , uhuuuhhuu, FAAAAAX, Uhuuuuuhuu*). Undskyld mig, men de er sgu ikke lige helt skarpe.. Jeg er klar over at de som medarbejdere arbejder ud fra et håbløst regelsæt og bureaukrati. Kunne aldrig nu aldrig selv finde på at være ubehagelig i telefonen, jeg har selv været i branchen og kender om nogen noget til kommunikation / service.

Arrh, ok det var sgu ikke lige så let alligevel..

Trusru — Wed, 14 Jul 2010 08:19:46 +0000

Jeg bukker og skraber til dem jeg igennem tiden har diskuteret narkose med, nu har jeg rent faktisk prøvet at få lavet en operation uden bedøvelse. Det kan ikke anbefales når det foregår dybt nede i halsen, jeg gik i panik og trak i clips tangen som sad fast rundt om drøblen. Ville virkeligt ønske mig at jeg havde valgt at selvmedicinere mig inden vi gik i gang, men jeg var bange for eventuelle interaktioner med det skidt han gav. Resultatet er så at jeg skal have den fjernet i fuld narkose, den er vist også blevet lidt halvsmadret af indgrebet.. der er ingen følelse i den og den er helt grå..
Min angst lever i bedste velgående, tankerne vil gerne tænke negativt om halsen. Men jeg har ikke lyst til at den får bid igen. Den er ikke kureret af den omgang kan man roligt sige.
Min gamle bank har proaktivt henvendt sig med forlængelse af kreditter, jeg har ellers ligget på is hos dem i et par år nu. Det er småpenge jeg skylder dem, under 50 klik. Jeg burde nok skifte bank, men jeg har ikke gjort det. Som så meget andet jeg burde..

”Nogle gange er jeg usynlig, en kamæleon der tilpasser sig sociale situationer og forsvinder derved bort i normaliteten. Andre gange er jeg mig..”

Auvs..

Trusru — Wed, 07 Jul 2010 23:56:17 +0000

Den ramte lige i pikken, som nogle ville verbalisere det når noget gjorde ondt.
Ordet er talt, kan næsten smage sort.. Jeg er givetvis min egen fjende, som den sagnomspundne Damokles. Jeg er på ingen måder en hersker dog. Smiler..
At den sociale arv er et socialpædagogisk populistisk udtryk er rigtigt, men måske er budskabet også rigtigt.
Jeg sidder i hvert fald og gentager succesen, at skrive alt i mens livet og den kærlighed man skriver om rinder bort. At langsomt men sikkert at reducere ens liv med cigaretter, kaffe, piller og andre mindre sunde ting. Sådan nogle som mig forsvinder i glemslen, jeg er egentligt ikke specielt betydningsfuld og kan undværes. Alt vores arbejde bliver på det skammeligste henkastet som en gal mands værk.
To personer har læst samtlige 448 indlæg, der er lagt 3,5 års arbejde i det. At ingen så fatter det overrasker mig egentlig ikke, det var heller ikke meningen. Jeg fortsætter med at skrive, jeg håber på at jeg kan tilføje en happy end på min historie. En rigtigt lille eventyr en.. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Min egen fars værk er på mange måder utroligt smukt, men det gør ondt at læse det for jeg savner ham. En dag vil jeg læse det ordentligt med den respekt det fortjener, ja hyl og skrig i bare.. Tju hej hvor det går..

Jeg er bare så træt, jeg kan næsten ikke overskue kampen.. Der skal fuld fokus på, jeg er nødt til det. Det vil jeg sige til mig og mine tanker, tankerne er fjenden.
Føler mig brændt ud, ser også sådan ud.. Både fysiologisk og psykisk kan sporende efter denne periode aflæses, 7 år med depression og angst er ingen spøg. Jeg ved godt jeg ikke burde side og skabe mig, men fuck det.. det er jo mit forum ikk?
Der er vel kun en ting af sige ”Angels falls first”

Nu vil jeg så lægge de sorte tanker til side, vi har vores fantastiske unger i denne uge. Næsten nogle englebasser hele tiden.. Det er ferietid og vi håber på at skulle lave et par småting med dem, måske på stranden og sådan. Der ligger en fin børnevenlig strand i bogense på nordfyn, den plejer vi at frekventere om sommeren med ungerne. På fyn er der relativt få ting at underholde sine børn med, man skal enten til Jylland eller sjælland for at finde noget ordentligt. Kram til alle 3.. Elsker jer.. smiler.

Juli 2010..

Trusru — Thu, 01 Jul 2010 04:07:21 +0000

Kalenderen er nu skiftet til juli måned, hvad vil måneden bringe? Alt kan ske i mit liv, der er intet statisk udover det sagte og melankolske klagen over det evindelige uheld. Men det vil jeg altså også bare have lov til. På tirsdag skal jeg have min søn, et par dage før tid fordi han savner mig. Men jeg har heller ikke set ham det meste af sidste måned grunden ferie og den slags, så jeg savner også ham. Børn kan være nogle terrorister, men jeg elsker dem nu alligevel. Det kan være noget af en pædagogisk udfordring at håndtere konflikterne mellem F og Ben, jeg er ikke ret god til det for mit overskud er ikke vildt stort. Jeg gør mit bedste, men A gør nok det meste af arbejdet med konflikterne. Hun er vildt god til den slags uden at freake. Om juli vil blive the turning point vil tiden vise, jeg ved i hvert fald at timeglasset rinder hurtigt ud. Deadline januar 2011, så skal alt være på plads i forhold til boligsituationen samt de nye vilkår rent økonomisk. Vi vil gerne væk herfra, og bliver også nødt til det, huslejen er alt for dyr og den stiger som en tændt raket. Mulighederne er ikke mange i byen, men en løsning skal der findes. Arbejdstøjet skal kridtes og vi skal have løst det i rette tid.
Min forhåbning går på at projektet går som det skal og at det kan være bidragene til at vi sidder knapt så hårdt i det. Jeg skal prøve at skaffe finansiering til den videre drift af projektet, likviditet er problemet ikke omsætningen.
Jeg håber jeg kan slippe medicinen så snart som muligt, den stabiliserer godt nok. Men min personlighed bliver desværre også påvirket, jeg føler mig utroligt ligeglad med ting engang i mellem. Empati, glæde og sorg bliver meget let afløst af ligegyldighed. Det gider jeg sgu egentligt ikke, jeg kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har grædt. Så kan jeg også tænke, hvad nu hvis jeg ryger i det sorte hul igen.. kan jeg komme op uden medicin? *plop* bare en tanke..

Nightwish – Angels falls first
Super fedt nummer med en utrolig smuk lyrik

Veet me..

Trusru — Mon, 21 Jun 2010 03:50:32 +0000

Denne maskine kan knuse med 550 tons, sagde arbejdsmanden stolt på genbrugspladen da jeg spurgte hvor vores gamle bord skulle være. Han suppelerede, du skulle se det færdige resultat.. Og så var det vi vekslede et par ord om maskineriet selvom jeg ikke ved en meter om den slags, men han vidste det. Hvad jeg ikke ved om knusere, ved jeg i stedet om Veet Wax strips… I hvert fald at brugsanvisningen er ganske korrekt når den skriver ”Må ikke bruges intime steder” . Det må føles lidt som en tur i knuseren. Men jeg skulle jo absolut teste om det nu også kunne være korrekt det de skrev. Iaaaaauuuv.

For at bruge et modeord, så oplever jeg en vis polarisering.. Mangt og meget har forandret sig de sidste år, min onde onde tvilling har virkeligt haft gang i den. Jeg ved jeg ikke er ensom, men det føles sådan når jeg kigger ud i universet. Der er kun stjernernes sagte blinken, krydret med et lavtgående menneskeskabt aggregat. I er derude, hverdagen sluger tiden.. de grå tidsrøvere har taget i os. Vores tid skal veksles til gangbar mønt. Jeg har det rimeligt ok, men jeg er kommet i kontakt med frygten for at havne i endnu et dyk. Tankerne er der, men jeg kan bedre arbejde dem væk. Jeg har alt at tabe og intet at vinde hvis det skulle ske. Det kommer det ikke til.

I går fik vi langt om længe ryddet op i skuret og i baghaven, Ihhh hvor blev det fint. Men det kunne nu være rart med en kuli til den slags. Det samme med madlavning.. rengøring.. etc.. Fantastisk hvis man havde folk ansat til den slags, men så skal vi forære lidt med tid til de grå.

Under pressure..

Trusru — Fri, 18 Jun 2010 05:06:00 +0000

Om end bureaukratiet er aftaget for tiden skyldes ikke at den er død, det er en konsekvensen af mine indviklede private forhold. Jeg har lyst til at modtaget bureaukratiet for at imødekomme væsentligere problemstillinger senere hen, min bitre erfaring er at jo længere jeg trækker det jo værre bliver det. Sådan har det altid været, men jeg har været ligeglad i en lang periode. Lykkeligvis findes der et par mennesker som holder meget af mig, dem vil jeg ikke skuffe. Min engel er en af dem, A… I tykt og tyndt og modgang uden nogen former for medgang har hun bibeholdt overblikket og motivationen, hun har aldrig svigtet mig på nogen som helst måder. Jeg kan ikke sige det samme i forhold til hende. For at været helt straight, uden A ville jeg nok være rimeligt fucked up i dag..
Hun er anderledes, jeg er anderledes.. vi elsker at være sammen.. Siden vi mødtes for 3 år siden har vi været sammen 24/7/365 stort set hele tiden. Den depressive, ulykkelige og destruktive del af mig har forsøgt at ødelægge det.. For det er svært at rumme at elske et andet menneske så meget som jeg gør med A. Den positive, eksalterede og innovative del af mig kæmper for at reparere hvad den anden del af mig har ødelagt.
Jeg har ændret syn på mange mennesker efter jeg har haft denne sygdomsperiode, mange har vist deres sande ansigter. Jeg er utroligt skuffet over det, at tænke sig at jeg har stået dem bi no matter what og så få lort tilbage når man selv ligger ned. Det skuffer mig, men samtidigt er det også trygt at vide hvor andre mennesker er i forhold til mig. Jeg tager hånd om det når jeg igen er oppe på 100%, gider ikke blive hevet ned i flere sorte huller grundet frustration og skuffelser. Så bliver jeg aldrig rast, gemt men ej glemt.
Jeg er ikke kommet i gang med den nye medicin, tør ikke.. Jeg synes det er utrygt at kombinere SNRI og SSRI i de relativt stores doser grundet seponering.

I dag skal vi en tur til jylland for at lave en påsætning, lidt lang tiden siden vi sådan rigtigt har været i gang. Jeg synes det er skægt at se forskellene på landsdelene, vi kommer både på sjælland, fyn og jylland når vi laver hår. Uanset hvor vi kommer, er vores kunder meget gæstfrie, men normerne er vidt forskellige. I Jylland har de nærmest dækket bord til man kommer, hvor man i København får beskeden.. bare gå i køleskabet hvis I har lyst til noget. Smiler. Vi er bare os, som vi nu engang er på godt og ondt. De fleste synes godt om os og vi tager ansvar for vores håndværk, det kan de fleste godt lide.

Iq – fortsat

Trusru — Tue, 08 Jun 2010 22:22:31 +0000

Tømt sig for væske..

Lidt mere om kære IQ, havde staklen til dyrlæge i dag, den havde været i nærkontakt med en hund eller ræv forklarede dyrlægen. 2 skud penicillin, 4 smertestillende tabletter samt et stk. konsultation… 676 kr. Iq har det meget bedre her til aften, den er begyndt at støtte lidt på benet igen. Men ak, den er ikke længere vant til at bruge kattebakken mere… så den tømte sig for mange timers opsparet hankatte urin direkte i sofaen.. Det er sgu synd for den, jeg giver den klassebehandling..

[/caption]

IQ (Til venstre), Wilhelm (til højre), passer godt på hinanden ved computeren.

Ny mobil, en avanceret tingeling fra HTC.. Touchscreen.. Finder nok aldrig ud af den.. Min gamle mobil har måttet lade live da den kom i klemme i min bildør. Nu er jeg forsikret for 29 kr. om måneden hvis jeg smadrer flere..
Så har der været det ekstraordinære besøg hos min hjernevrider, han bad mig om at trappe ud af medicinen da jeg forklarede ham om hjernestødene. Nu skal jeg så i de næste 10 dage spise Vanlafaxin 150 mg i kombination med Fluoxetin med en initialt dosis på 20 mg. Efterfølgende er det ned på 75 mg venlafaxin men sammen dosis Fluoxetin i endnu 10 dage.
Som altid er jeg betænkelig, jeg ønsker ikke en OD af antidepressiv medicin, altså serotoninsyndrom.. Jeg starter måske i morgen, når jeg har google lidt info på interaktioner samt metaboliseringsværdien.
Alt har stået i lægens tegn i dag, men jeg vil undlade resten af hensyn til andre end lige mig.

Jeg kan mærke drive og et rush der ligger lige under skindet, føler mig lidt rastløs.. jeg ligesom bare venter på absolut ingenting.. Der skal ske noget, jeg skal faktisk tage ansvar for mit shit og få langemanden ud af røvhullet. Jeg har som skrevet den vildeste mavefornemmelse og der plejer jeg ikke at tage helt fejl.
At være en kontroversiel person har jeg intet i mod, men jeg vil helst ikke påkalde mig unødig opmærksomhed.. En moderne caveman om du vil.. ikke ham der taler med osten i brugsen, men bare lidt anderledes. Jeg føler mig tid beskuet, her i byen ser de fleste på mig som har de set et spøgelse.. Aner ikke hvorfor, så slidt er jeg sgu da heller ikke blevet synes jeg. Måske er det mine paranoide tanker der tager over, måske ikke.. Dagen er omme og det var mine sidste ord, pas godt på jer selv og hinanden derude i den store farlige verden.

Iq..

Trusru — Mon, 07 Jun 2010 22:51:59 +0000

Vores lille søde snuske kat er kommet til skade med benet, jeg tror umiddelbart den har forstuvet det. Kommer til at runde dyrlægen i morgen tror jeg, man ved aldrig om det kan være brækket. I nat bliver den inde, udgangspasset er inddraget for den kan ikke længere forsvare sig selv over for kvarterets tigre. Jeg holder meget mere af den end jeg umiddelbart havde forestillet mig, det er lidt smerteligt at se den sådan.
F har bræksyge og jeg har kvast min mobiltelefon da den kom i klemme i bildøren, så alt i alt.. business as usual. Kontra den negative side er jeg ved at have lagt sidste hånd på forretningsudvidelsen, en webshop som et supplement til vores kerneforretning. Det ser drøngodt ud og jeg glæder mig vildt meget til at afprøve ideen.
Jeg har en klar og entydigt mavefornemmelse af at det kommer til at fungere, jeg håber det ender med at blive det mest rigtige jeg har gjort i mit professionelle liv. Jeg kunne godt bruge stabiliteten og roen til at komme helt på toppen igen.

I morgen skal jeg endnu engang til hos hjernevrideren, jeg har haft et par markante dyk i humøret hvor fornuften har ladet livet. Samtidigt har jeg haft en myriade af bivirkninger fra medicinen, min vægt har været ude af kontrol, mavefunktionen samt de velkendte stød i hjernen. Det meste er væk nu og jeg har det super godt lige p.t., men det kan lynhurtigt ændre sig.
Uden at skulle lave en masse selvynk, så er det en pisse elendig situation.

Det er nu eller måske aldrig, jeg er fast besluttet på at skabe min succes i samarbejde med min elskede A. Ambitionen og drømmen skal købe os friheden, Trusru går all-in på to raketter og krydser fingre. Intet kan slå os ud, vores kærlighed har været udsat for mange udfordrende ting.. jeg er aldrig holdt op med at elske eller være forelsket. Så bank os ned og vi rejser os igen ligeså hurtigt.
Dagen er gået på held, IQ putter sig tæt ind til mig mens jeg har skrevet denne blog.. Det er rart.

Kold og kynisk?..

Trusru — Mon, 24 May 2010 00:06:57 +0000

Alt i mens tiden triller lynhurtigt, proportionelt tiltagende med alderen, mister jeg kontrollen. Det skulle have været så godt, men nu er det skidt. Jeg kan ikke hitte rede i trådende længere, det er glemt. Jeg burde ikke have brug for trådende hvis jeg var et ærligt menneske, men det er jeg ikke. Min fulde og ubestridte loyalitet ligger hos 2 håndfulde mennesker, i ved hvem I er.
Jeg får det tiltagende værre dag til dag for tiden, mennesker oplever mig som kold, distanceret, følelsesløs blandet op men en portion manglende empati. Sådan oplever jeg ikke mig selv, men jeg har det ikke specielt godt lige for tiden. A har nok ret i at jeg bør lytte til mine omgivelser i den forbindelse, det er rigtigt, men svært at leve ud.. Jeg bør nok også holde op med at bedøve mig selv for at kunne holde ud at være i forskellige situationer alene af den grund at det er lettest. Guderne må vide hvilke slags uhyrlige interaktioner der opstår ved den cocktail. Jeg savner tiden hvor jeg havde det bedre, rigtigt meget. Det er nu nogle år siden jeg sidst have det rigtigt godt i en længere periode. På trods af at jeg har lovet Benjamin at passe godt på hans far, så vælger jeg ikke at gøre det i praksis. Jeg ryger relativt meget, spiser piller, indtager store mængder sukker og kaffe, dyrker ingen motion.. Det er skide flovt at måtte indrømme det. Jeg er uvenner med stort set alle jeg ikke burde være uvenner med, men jeg kan ikke rumme interaktionen lige p.t. lynhurtigt får jeg nok og bliver utidigt. Det er nok ok at jeg er i klørene på en hjernevrider også selvom han går og taler med sine tomater, men han virker rar nok. Der er ikke så meget pladderpsykologi med at jeg bare skal nusse katten så får jeg det bedre, han er cool nok tror jeg.

Ofte tager jeg på drømmerejser til et bedre sted, jeg forestiller mig ro, vand og sjælefred. Det skal føles som rejsen til den Azur blå kugle. Problemløs og et sted fyldt med 100% ren kærlighed uden smerte. Jeg vil gerne smage en lille smule mere af livet for der er nogle ting jeg mangler inden jeg er færdig hernede, men jeg føler mig presset på tiden. Alt i mens jeg har levet i min verden med sygdom har problemer hobet sig massivt op, det er virkeligt hårde odds. Jeg ved jeg har den intellektuelle viden til at løse problemerne, men jeg har ikke ressourcerne til at gennemføre.. Frustrerende.
Den gode Empatiske, forstående, glade, positive og vellidte T findes fortsat inderst inde i mit hjerte. I perioder titter han frem og siger dav, for så at blive overmandet af den anden.

Forleden kom min søster på listen over personer som er vrede på mig, det gjorde virkeligt ondt. I langt de fleste tilfælde er jeg ligeglad med hvad folk tænker om mig, jeg er ligeglad med om de er positive eller negativt indstillede i forhold til mig. Jeg har haft mange gode timer med min Søs, vi har gennemgået smertelige oplevelser sammen og vi har haft rigtigt mange gode oplevelser. Uanset hvad fremtiden måtte bringe vil du altid have en stor plads i mit hjerte. En dag vil du forstå kompleksiteten og dilemmaet, processer er tidskrævende og vi er ikke alle det samme sted. Hvorom alting er så skal du vide at jeg holder rigtigt meget af dig og jeg er på ingen måde vred.

Kun skæbnen kender morgendagen, fremtiden er selvsagt fortiden. Intet anden giver mening. Vi lever alle med prædefinerede opgaver som der skal løses, niveauet højnes derved kald det en eksistentiel evolution.

En dag når jeg delmissionen, at give slip på tankerne og følelserne for derved at gøre det muligt at lukke mennesker tættere ind. Og så er det bare fuld fart derud af for at nå resten af missionen. Jeg har idéen og jeg ved hvad jeg vil, realiserbart.. for søren ja sgu da..

Det var så en lille følelsesbøvs fra mig, sikkert volapyk for de fleste.. Hvad skal jeg sige, If you don’t like it, don’t read it.