:: Trusru :: » følelser

Dot slut..

Trusru — Tue, 17 Aug 2010 06:46:25 +0000

Det har været en sand fornøjelse at hoste jer, at have Jer som gæster i min lille interaktive online fedteras. Blod, sved og tårer har det kostet og det har været anstrengelserne værd. At offentliggøre er en let beslutning, men det er vanskeligt at tage ansvaret for på sigt. Jeg har ingen betydning haft i internettets historiebøger, men internettet glemmer aldrig. Med en blanding af vemod og glæde trækker jeg mine skriverier hen i et mere personligt regi, hvad der ligger her bliver liggende indtil videre. Jeg håber lidt andre måske kan bruge mine ”Gør ikke som Waldo gør, oplevelser” og måske ramme et lidt heldigere spor i livet.
Haves, et styk super hjerne som ikke længere er bedøvet af samfundets stoffer.. Hvad mere kunne jeg ønske mig?
Jeg har taget en kold tyrker, en affaldspose fyldt med lykke på pille er smidt direkte i affaldsspanden.. Jeg har det sgu godt med det, sikke en lettelse det var at stoppe behandlingen. De næste 3 uger forventer jeg forsætter med at få alt skidtet ud af systemet, altså et veritabelt helvede fyldt med hjernestød og fysiologisk følelsesløshed i alle lemmer.
At jeg er ”clean” løser ingen problemer, men det vil givetvis gøre at jeg kan føle rigtigt godt efter i maven. Der venter signifikante problemer som kan starte dominospillet.

Nok om det, jeg vil benytte lejligheden til at takke for din tid. Må skæbnen tilsmile jer, hold fast i kærligheden og troen på det gode. Mammon kan købe frihed, men ikke lykke. Kapitalismens skruemaskine nummer 1, penge. Vågn op og se jer omkring i stedet for, verden er pænt fucked up.

Roger over and out..

Auvs..

Trusru — Wed, 07 Jul 2010 23:56:17 +0000

Den ramte lige i pikken, som nogle ville verbalisere det når noget gjorde ondt.
Ordet er talt, kan næsten smage sort.. Jeg er givetvis min egen fjende, som den sagnomspundne Damokles. Jeg er på ingen måder en hersker dog. Smiler..
At den sociale arv er et socialpædagogisk populistisk udtryk er rigtigt, men måske er budskabet også rigtigt.
Jeg sidder i hvert fald og gentager succesen, at skrive alt i mens livet og den kærlighed man skriver om rinder bort. At langsomt men sikkert at reducere ens liv med cigaretter, kaffe, piller og andre mindre sunde ting. Sådan nogle som mig forsvinder i glemslen, jeg er egentligt ikke specielt betydningsfuld og kan undværes. Alt vores arbejde bliver på det skammeligste henkastet som en gal mands værk.
To personer har læst samtlige 448 indlæg, der er lagt 3,5 års arbejde i det. At ingen så fatter det overrasker mig egentlig ikke, det var heller ikke meningen. Jeg fortsætter med at skrive, jeg håber på at jeg kan tilføje en happy end på min historie. En rigtigt lille eventyr en.. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Min egen fars værk er på mange måder utroligt smukt, men det gør ondt at læse det for jeg savner ham. En dag vil jeg læse det ordentligt med den respekt det fortjener, ja hyl og skrig i bare.. Tju hej hvor det går..

Jeg er bare så træt, jeg kan næsten ikke overskue kampen.. Der skal fuld fokus på, jeg er nødt til det. Det vil jeg sige til mig og mine tanker, tankerne er fjenden.
Føler mig brændt ud, ser også sådan ud.. Både fysiologisk og psykisk kan sporende efter denne periode aflæses, 7 år med depression og angst er ingen spøg. Jeg ved godt jeg ikke burde side og skabe mig, men fuck det.. det er jo mit forum ikk?
Der er vel kun en ting af sige ”Angels falls first”

Nu vil jeg så lægge de sorte tanker til side, vi har vores fantastiske unger i denne uge. Næsten nogle englebasser hele tiden.. Det er ferietid og vi håber på at skulle lave et par småting med dem, måske på stranden og sådan. Der ligger en fin børnevenlig strand i bogense på nordfyn, den plejer vi at frekventere om sommeren med ungerne. På fyn er der relativt få ting at underholde sine børn med, man skal enten til Jylland eller sjælland for at finde noget ordentligt. Kram til alle 3.. Elsker jer.. smiler.

Juli 2010..

Trusru — Thu, 01 Jul 2010 04:07:21 +0000

Kalenderen er nu skiftet til juli måned, hvad vil måneden bringe? Alt kan ske i mit liv, der er intet statisk udover det sagte og melankolske klagen over det evindelige uheld. Men det vil jeg altså også bare have lov til. På tirsdag skal jeg have min søn, et par dage før tid fordi han savner mig. Men jeg har heller ikke set ham det meste af sidste måned grunden ferie og den slags, så jeg savner også ham. Børn kan være nogle terrorister, men jeg elsker dem nu alligevel. Det kan være noget af en pædagogisk udfordring at håndtere konflikterne mellem F og Ben, jeg er ikke ret god til det for mit overskud er ikke vildt stort. Jeg gør mit bedste, men A gør nok det meste af arbejdet med konflikterne. Hun er vildt god til den slags uden at freake. Om juli vil blive the turning point vil tiden vise, jeg ved i hvert fald at timeglasset rinder hurtigt ud. Deadline januar 2011, så skal alt være på plads i forhold til boligsituationen samt de nye vilkår rent økonomisk. Vi vil gerne væk herfra, og bliver også nødt til det, huslejen er alt for dyr og den stiger som en tændt raket. Mulighederne er ikke mange i byen, men en løsning skal der findes. Arbejdstøjet skal kridtes og vi skal have løst det i rette tid.
Min forhåbning går på at projektet går som det skal og at det kan være bidragene til at vi sidder knapt så hårdt i det. Jeg skal prøve at skaffe finansiering til den videre drift af projektet, likviditet er problemet ikke omsætningen.
Jeg håber jeg kan slippe medicinen så snart som muligt, den stabiliserer godt nok. Men min personlighed bliver desværre også påvirket, jeg føler mig utroligt ligeglad med ting engang i mellem. Empati, glæde og sorg bliver meget let afløst af ligegyldighed. Det gider jeg sgu egentligt ikke, jeg kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har grædt. Så kan jeg også tænke, hvad nu hvis jeg ryger i det sorte hul igen.. kan jeg komme op uden medicin? *plop* bare en tanke..

Nightwish – Angels falls first
Super fedt nummer med en utrolig smuk lyrik

Under pressure..

Trusru — Fri, 18 Jun 2010 05:06:00 +0000

Om end bureaukratiet er aftaget for tiden skyldes ikke at den er død, det er en konsekvensen af mine indviklede private forhold. Jeg har lyst til at modtaget bureaukratiet for at imødekomme væsentligere problemstillinger senere hen, min bitre erfaring er at jo længere jeg trækker det jo værre bliver det. Sådan har det altid været, men jeg har været ligeglad i en lang periode. Lykkeligvis findes der et par mennesker som holder meget af mig, dem vil jeg ikke skuffe. Min engel er en af dem, A… I tykt og tyndt og modgang uden nogen former for medgang har hun bibeholdt overblikket og motivationen, hun har aldrig svigtet mig på nogen som helst måder. Jeg kan ikke sige det samme i forhold til hende. For at været helt straight, uden A ville jeg nok være rimeligt fucked up i dag..
Hun er anderledes, jeg er anderledes.. vi elsker at være sammen.. Siden vi mødtes for 3 år siden har vi været sammen 24/7/365 stort set hele tiden. Den depressive, ulykkelige og destruktive del af mig har forsøgt at ødelægge det.. For det er svært at rumme at elske et andet menneske så meget som jeg gør med A. Den positive, eksalterede og innovative del af mig kæmper for at reparere hvad den anden del af mig har ødelagt.
Jeg har ændret syn på mange mennesker efter jeg har haft denne sygdomsperiode, mange har vist deres sande ansigter. Jeg er utroligt skuffet over det, at tænke sig at jeg har stået dem bi no matter what og så få lort tilbage når man selv ligger ned. Det skuffer mig, men samtidigt er det også trygt at vide hvor andre mennesker er i forhold til mig. Jeg tager hånd om det når jeg igen er oppe på 100%, gider ikke blive hevet ned i flere sorte huller grundet frustration og skuffelser. Så bliver jeg aldrig rast, gemt men ej glemt.
Jeg er ikke kommet i gang med den nye medicin, tør ikke.. Jeg synes det er utrygt at kombinere SNRI og SSRI i de relativt stores doser grundet seponering.

I dag skal vi en tur til jylland for at lave en påsætning, lidt lang tiden siden vi sådan rigtigt har været i gang. Jeg synes det er skægt at se forskellene på landsdelene, vi kommer både på sjælland, fyn og jylland når vi laver hår. Uanset hvor vi kommer, er vores kunder meget gæstfrie, men normerne er vidt forskellige. I Jylland har de nærmest dækket bord til man kommer, hvor man i København får beskeden.. bare gå i køleskabet hvis I har lyst til noget. Smiler. Vi er bare os, som vi nu engang er på godt og ondt. De fleste synes godt om os og vi tager ansvar for vores håndværk, det kan de fleste godt lide.

Iq..

Trusru — Mon, 07 Jun 2010 22:51:59 +0000

Vores lille søde snuske kat er kommet til skade med benet, jeg tror umiddelbart den har forstuvet det. Kommer til at runde dyrlægen i morgen tror jeg, man ved aldrig om det kan være brækket. I nat bliver den inde, udgangspasset er inddraget for den kan ikke længere forsvare sig selv over for kvarterets tigre. Jeg holder meget mere af den end jeg umiddelbart havde forestillet mig, det er lidt smerteligt at se den sådan.
F har bræksyge og jeg har kvast min mobiltelefon da den kom i klemme i bildøren, så alt i alt.. business as usual. Kontra den negative side er jeg ved at have lagt sidste hånd på forretningsudvidelsen, en webshop som et supplement til vores kerneforretning. Det ser drøngodt ud og jeg glæder mig vildt meget til at afprøve ideen.
Jeg har en klar og entydigt mavefornemmelse af at det kommer til at fungere, jeg håber det ender med at blive det mest rigtige jeg har gjort i mit professionelle liv. Jeg kunne godt bruge stabiliteten og roen til at komme helt på toppen igen.

I morgen skal jeg endnu engang til hos hjernevrideren, jeg har haft et par markante dyk i humøret hvor fornuften har ladet livet. Samtidigt har jeg haft en myriade af bivirkninger fra medicinen, min vægt har været ude af kontrol, mavefunktionen samt de velkendte stød i hjernen. Det meste er væk nu og jeg har det super godt lige p.t., men det kan lynhurtigt ændre sig.
Uden at skulle lave en masse selvynk, så er det en pisse elendig situation.

Det er nu eller måske aldrig, jeg er fast besluttet på at skabe min succes i samarbejde med min elskede A. Ambitionen og drømmen skal købe os friheden, Trusru går all-in på to raketter og krydser fingre. Intet kan slå os ud, vores kærlighed har været udsat for mange udfordrende ting.. jeg er aldrig holdt op med at elske eller være forelsket. Så bank os ned og vi rejser os igen ligeså hurtigt.
Dagen er gået på held, IQ putter sig tæt ind til mig mens jeg har skrevet denne blog.. Det er rart.

Maj går på held..

Trusru — Sun, 30 May 2010 22:44:11 +0000

Sidste skoledag for mange elever i folkeskolen, proletariatets institution nummer 1. Hvor min egen skoletid var gennemsyret af venstreorienterede pædagogiske ideologier, hersker der nu en vis ligegyldighed. ”Velfærdssamfundet” skal spare og der bliver sparet hos dem som ingen magt og stemme har, klassisk. Vi lever på en illusion om at vi da i det mindste har et sikkerhedsnet herhjemme i gode gamle Danmark, en illusion om pleje, omsorg og respekt hvis uheldet er ude. Sådan er virkeligheden naturligvis ikke, individet er en match et eller andet. Et nummer og en belastning hvis ikke der bidrages med kroner i kassen.
I gamle Danmark er vi født, ja det er vi.. og så er der vist ikke mere at sige om det.
Sfæren er fyldt med elektroniske dimser der kan en masse, Wii, Nintendo, mobiltelefoner.. Dimsernes er vores generations sut, eller forældres substitut for at kunne arbejde urimeligt mange timer om ugen. Jeg skal ikke dømme nogen, tingene kører helt efter planen. Hvis du har et kvarter har jeg løsningen eller i hvert fald forklaringen. Jeg skal spare dig, og mig selv..
Fordums romantik og perception af kærligheden er blevet til retorik i damebladene, der snakkes.. tales og forestilles.. Alt i mens de taler er kærligheden og elskov blevet forvansket til det rene Paradise Hotel .. Romantik, ære, loyalitet og uforvansket oprigtig kærlighed med hele hjertet er i dag blevet erstattet af et store tag selvbord med Swinger og selvoptagethed på menuen, det er fucking klamt.
Menneskeheden er for intelligent, vi fik en chance og nu har vi valgt at lave fejlen om igen. Vi er vores egen største fjende, en flok lemminger der udvikler sig ihjel. Når vores profeter har spået The Beast genopståen, så der er det et synonym for os selv.. Vi er alle sammen the beast som Nostradamus så i sine profetier.
Det er det rene nonsens for de fleste, som altid er man rablende bimmelim når man postulerer den slags.. Jeg er pisse ligeglad med hvad folk synes om mig. Der findes en ”kur” mod det, meget simpelt i øvrigt, kærlighed. Jo før erkendelse kommer desto bedre, der skal lægges mange grundlæggende og strukturelle værdier om. Jeg tror ikke det er muligt, menneskets negative sider er blevet aktiveret for længe siden.

Kold og kynisk?..

Trusru — Mon, 24 May 2010 00:06:57 +0000

Alt i mens tiden triller lynhurtigt, proportionelt tiltagende med alderen, mister jeg kontrollen. Det skulle have været så godt, men nu er det skidt. Jeg kan ikke hitte rede i trådende længere, det er glemt. Jeg burde ikke have brug for trådende hvis jeg var et ærligt menneske, men det er jeg ikke. Min fulde og ubestridte loyalitet ligger hos 2 håndfulde mennesker, i ved hvem I er.
Jeg får det tiltagende værre dag til dag for tiden, mennesker oplever mig som kold, distanceret, følelsesløs blandet op men en portion manglende empati. Sådan oplever jeg ikke mig selv, men jeg har det ikke specielt godt lige for tiden. A har nok ret i at jeg bør lytte til mine omgivelser i den forbindelse, det er rigtigt, men svært at leve ud.. Jeg bør nok også holde op med at bedøve mig selv for at kunne holde ud at være i forskellige situationer alene af den grund at det er lettest. Guderne må vide hvilke slags uhyrlige interaktioner der opstår ved den cocktail. Jeg savner tiden hvor jeg havde det bedre, rigtigt meget. Det er nu nogle år siden jeg sidst have det rigtigt godt i en længere periode. På trods af at jeg har lovet Benjamin at passe godt på hans far, så vælger jeg ikke at gøre det i praksis. Jeg ryger relativt meget, spiser piller, indtager store mængder sukker og kaffe, dyrker ingen motion.. Det er skide flovt at måtte indrømme det. Jeg er uvenner med stort set alle jeg ikke burde være uvenner med, men jeg kan ikke rumme interaktionen lige p.t. lynhurtigt får jeg nok og bliver utidigt. Det er nok ok at jeg er i klørene på en hjernevrider også selvom han går og taler med sine tomater, men han virker rar nok. Der er ikke så meget pladderpsykologi med at jeg bare skal nusse katten så får jeg det bedre, han er cool nok tror jeg.

Ofte tager jeg på drømmerejser til et bedre sted, jeg forestiller mig ro, vand og sjælefred. Det skal føles som rejsen til den Azur blå kugle. Problemløs og et sted fyldt med 100% ren kærlighed uden smerte. Jeg vil gerne smage en lille smule mere af livet for der er nogle ting jeg mangler inden jeg er færdig hernede, men jeg føler mig presset på tiden. Alt i mens jeg har levet i min verden med sygdom har problemer hobet sig massivt op, det er virkeligt hårde odds. Jeg ved jeg har den intellektuelle viden til at løse problemerne, men jeg har ikke ressourcerne til at gennemføre.. Frustrerende.
Den gode Empatiske, forstående, glade, positive og vellidte T findes fortsat inderst inde i mit hjerte. I perioder titter han frem og siger dav, for så at blive overmandet af den anden.

Forleden kom min søster på listen over personer som er vrede på mig, det gjorde virkeligt ondt. I langt de fleste tilfælde er jeg ligeglad med hvad folk tænker om mig, jeg er ligeglad med om de er positive eller negativt indstillede i forhold til mig. Jeg har haft mange gode timer med min Søs, vi har gennemgået smertelige oplevelser sammen og vi har haft rigtigt mange gode oplevelser. Uanset hvad fremtiden måtte bringe vil du altid have en stor plads i mit hjerte. En dag vil du forstå kompleksiteten og dilemmaet, processer er tidskrævende og vi er ikke alle det samme sted. Hvorom alting er så skal du vide at jeg holder rigtigt meget af dig og jeg er på ingen måde vred.

Kun skæbnen kender morgendagen, fremtiden er selvsagt fortiden. Intet anden giver mening. Vi lever alle med prædefinerede opgaver som der skal løses, niveauet højnes derved kald det en eksistentiel evolution.

En dag når jeg delmissionen, at give slip på tankerne og følelserne for derved at gøre det muligt at lukke mennesker tættere ind. Og så er det bare fuld fart derud af for at nå resten af missionen. Jeg har idéen og jeg ved hvad jeg vil, realiserbart.. for søren ja sgu da..

Det var så en lille følelsesbøvs fra mig, sikkert volapyk for de fleste.. Hvad skal jeg sige, If you don’t like it, don’t read it.

I dag for syv år siden..

Trusru — Thu, 20 May 2010 23:23:18 +0000

Kom der en lille dreng til verden, Benjamin.. smuk og dejlig.. (det synes alle forældre om deres poder).. Men det var han altså. Det var en dag med alle slags vejr, solskin, torden, hagl etc. Han er nu en stor knægt på 7 år.. det er sindssygt som tiden går hurtigt.. Jeg føler nogle gange han er min baby endnu.. Jeg havde ham ikke selv til fødselsdag i år, men jeg talte i telefon med ham. Fik sagt tillykke og hørte lidt om hans dag. Vi skal holde lidt fødselsdag for ham i weekenden, A og jeg var ude at købe gaver og sådan i dag, jeg synes det er nogle fine gaver og det er ting han har ønsket sig.
Jeg savner ham meget i det daglige, men realistisk er jeg nok ikke der hvor jeg har ressourcer til at tage ham flere dage. Jeg vil gerne nå dertil og det kommer jeg også en dag, helst så hurtigt som muligt. Jeg følger behandlingen i denne omgang selvom jeg har mest lyst til at kaste pillerne direkte i skraldespanden. Jeg tror også de virker i et eller anden omfang, jeg har lettere ved at slukke negative tankemønstre end før. Men nedturene er der endnu, tider hvor jeg har mest lyst til at finde et dø hul.. (Taget fra Madagasker)
Føler mig presset og stresset for tiden, det føles som alt hvad jeg rører ved går galt.. alt hvad jeg gør, er galt og forkert.. Fætter Højben effekten er helt væk, jeg er nu virkelighedens Anders And.
Kommer vi igennem, kan vi klare alt.. gør vi ikke er det pisse hamrende surt show..
Det har vist sig at være ualmindeligt vanskeligt at finde en god, stabil og troværdig forhandler.. Jeg er blevet kneppet ikke mindre end 3 gange af dårlige forhandlere i år. Af samme grund er motivationen for at fortsætte lig nul.. Men jeg har intet valg, jeg er simpelthen nødt til at gøre det.
A og jeg laver virkeligt et super kvalitets håndarbejde, men det ødelægges af elendige materialer..
Jeg har i øvrigt aldrig mødt nogen så uegenrådig som A, hun trækker den tungeste den af læsset med forretningen uden at få en skid for det.. Hun elsker mig, derfor gør hun det. I det daglige kan jeg have svært ved at se det, fordi hun siger den uforbeholdne sandhed og det er bestemt ikke altid rart.. Det føles ikke godt, men det er rigtigt.. Jeg respekterer hende for at sige sandheden selvom ordene kan sætte mig til tælling. Hun har et godt hjerte og jeg vil gøre alt for ikke at svigte hende mere, sådan har jeg det i øvrigt også for resten af de mennesker jeg holder af..
Om skæbnen vil kan vi se tilbage på det her som en udfordrende tid som vi kom igennem i fællesskab.

Torsdag er nu blevet til fredag, jeg vil lukke nu.. En halv sen refleksion, men bedre sent end aldrig.

Arbejdet kalder..

Trusru — Mon, 17 May 2010 23:52:49 +0000

For første gang i noget tid er A og jeg sammen ude igen for at pushe lidt hår, det er ikke lysten der driver værket længere. Det er nødvendigheden.. Vejle.. I øvrigt en pæn by på en eller anden måde, lille men fin. ¨
Det var klaret på 4,5 time ca. Så det var faktisk pænt hurtigt.. Jeg er ambivalent i forhold til at med at lave hår, jeg hader det men samtidigt kan jeg godt lide det.. Jeg kan ikke lide fuskerne, leverandører der scorer kassen på lortehår som vi så må stå til ansvar for. Jeg vil ikke smække med døren for man ved aldrig..
Ellers har det på mange måder været en personlig skod uge for mig, jeg synes humøret styrtdykker og jeg føler mig hensat til det sorte hul.. Jeg vil ikke være der længere, derfor har jeg bedt min psyk. Om mere medicin..

Tusmørke..

Trusru — Mon, 10 May 2010 06:40:37 +0000

Det er tidspunktet lige før dag bliver til nat, det er et sommerfænomen. Twilight på engelsk. Tidspunktet er der hvor spidsborgeren overvejer at gå i seng og fantasten og drømmeren vågner. Jeg er drømmeren og fantasten, jeg er på absolut ingen måder en spidsborger i eksistentiel forstand.
Jeg har lige haft mareridt, stemmerne fortsatte en tid efter jeg var vågnet. Uhyggeligt virkeligt selvom det meste er røget i glemmebogen allerede.
Jeg er fremmedgjort som individ, jeg er ikke længere geografisk inden for rækkevidde. Jeg er ikke den samme som jeg engang var, men jeg har intet gjort for at få plagiatet det sorte får. Jeg er voksen og alt for mange år gammel, så jeg kan såmænd godt holde det ud. Men jeg synes sgu det er synd for ungerne at de bliver snydt for direkte sociale aktiviteter.
Jeg vil under ingen omstændigheder pakke mig selv væk og gå på kompromis med mit hjerte, aldrig.

Jeg kører på lånt tid, snart skal jeg træffe og virkeliggøre beslutninger. Jeg når et T-kryds i mit liv om ganske kort tid. Jeg har en drøm om hvad jeg vil, jeg ved at det kan realiseres og fungere. En succes, helt sikkert, men kun hvis jeg kan være ekstra kreativ for at nå derhen. Jeg føler jeg er klar til udfordringen, men jeg er ikke klar til arbejdsmarkedet. Jeg ved min plan indeholder muligheden for at ende der, men jeg fordrer det ikke.

Jeg er ved at få vægten under kontrol igen.. Det hjalp at skippe de 3000 kj om aftenen. Til gengæld har jeg nu fået bumser som en teenager, så meget at jeg frivilligt lagde mig ind i en cancergrill.. Nu har min hud så fået en hummer farve og bumserne er der endnu. Det går sgu strygende.. Jeg tror jeg vil blive exfolieret igen.. Det må sgu da hjælpe en kende.