:: Trusru :: » penge

Dot slut..

Trusru — Tue, 17 Aug 2010 06:46:25 +0000

Det har været en sand fornøjelse at hoste jer, at have Jer som gæster i min lille interaktive online fedteras. Blod, sved og tårer har det kostet og det har været anstrengelserne værd. At offentliggøre er en let beslutning, men det er vanskeligt at tage ansvaret for på sigt. Jeg har ingen betydning haft i internettets historiebøger, men internettet glemmer aldrig. Med en blanding af vemod og glæde trækker jeg mine skriverier hen i et mere personligt regi, hvad der ligger her bliver liggende indtil videre. Jeg håber lidt andre måske kan bruge mine ”Gør ikke som Waldo gør, oplevelser” og måske ramme et lidt heldigere spor i livet.
Haves, et styk super hjerne som ikke længere er bedøvet af samfundets stoffer.. Hvad mere kunne jeg ønske mig?
Jeg har taget en kold tyrker, en affaldspose fyldt med lykke på pille er smidt direkte i affaldsspanden.. Jeg har det sgu godt med det, sikke en lettelse det var at stoppe behandlingen. De næste 3 uger forventer jeg forsætter med at få alt skidtet ud af systemet, altså et veritabelt helvede fyldt med hjernestød og fysiologisk følelsesløshed i alle lemmer.
At jeg er ”clean” løser ingen problemer, men det vil givetvis gøre at jeg kan føle rigtigt godt efter i maven. Der venter signifikante problemer som kan starte dominospillet.

Nok om det, jeg vil benytte lejligheden til at takke for din tid. Må skæbnen tilsmile jer, hold fast i kærligheden og troen på det gode. Mammon kan købe frihed, men ikke lykke. Kapitalismens skruemaskine nummer 1, penge. Vågn op og se jer omkring i stedet for, verden er pænt fucked up.

Roger over and out..

Arrh, ok det var sgu ikke lige så let alligevel..

Trusru — Wed, 14 Jul 2010 08:19:46 +0000

Jeg bukker og skraber til dem jeg igennem tiden har diskuteret narkose med, nu har jeg rent faktisk prøvet at få lavet en operation uden bedøvelse. Det kan ikke anbefales når det foregår dybt nede i halsen, jeg gik i panik og trak i clips tangen som sad fast rundt om drøblen. Ville virkeligt ønske mig at jeg havde valgt at selvmedicinere mig inden vi gik i gang, men jeg var bange for eventuelle interaktioner med det skidt han gav. Resultatet er så at jeg skal have den fjernet i fuld narkose, den er vist også blevet lidt halvsmadret af indgrebet.. der er ingen følelse i den og den er helt grå..
Min angst lever i bedste velgående, tankerne vil gerne tænke negativt om halsen. Men jeg har ikke lyst til at den får bid igen. Den er ikke kureret af den omgang kan man roligt sige.
Min gamle bank har proaktivt henvendt sig med forlængelse af kreditter, jeg har ellers ligget på is hos dem i et par år nu. Det er småpenge jeg skylder dem, under 50 klik. Jeg burde nok skifte bank, men jeg har ikke gjort det. Som så meget andet jeg burde..

”Nogle gange er jeg usynlig, en kamæleon der tilpasser sig sociale situationer og forsvinder derved bort i normaliteten. Andre gange er jeg mig..”

Som pappa altid sagde..

Trusru — Fri, 02 Jul 2010 06:44:48 +0000

Det handler ikke om hvor meget du tjener, men hvordan du bruger dem du tjener. Det slog mig efter at have set en gang liguster fest i luksusfælden, de var sovset ind i dyre status biler og den slags. Undrer mig lidt at højtuddannede mennesker ikke kan gennemskue sammenhængen. Afslutningsvis får de et gavekort til børnetøj i H&M, manden rynker op i hovedet … det var ikke lige fint nok til dem.
Jeg er splittet i det uløselige dilemma, penge kontra ikke. Bankdamen er for længst holdt op med at smile, hvorfor ved jeg egentligt ikke. Eller jo, det ved jeg vel.. Jeg har brændt en masse penge af på at købe frihed, altså en rum tid uden arbejde. Næsten 2 år, det er de bedste penge jeg har brugt.
Penge skal vi ”JO” have, ”MAN” er jo nødt til. Penge er den største forhindring for personlig frihed, stærkt akkompagneret af religiøs tilknytning..

Jeg bruger en del tid på at tænke tilbage i tiden, at huske. Om episoder og ting der har gjort mig til den jeg er i dag, det er svært at huske ting så mange år tilbage når det kniber med at huske gårsdagen begivenheder. Jeg mindes alle dem som er døde, jeg prøver at mærke smerten fra dengang. Selvterapi, kan man vel kalde det. Jeg ved sgu ikke med alt det, jeg synes det er enormt svært at gennemskue næste skridt. Umiddelbart tror jeg at jeg prøver den med. Alligevel.

Næste uge står i ungernes tegn, de holder lidt ferie og det samme gør vi så. Jeg får Benjamin lidt før i denne omgang, F kommer som normalt. Vi vil prøve at se om vi ikke kan lave et eller andet sammen med dem, helst noget som ikke koster spidsen af en jetjager. Har du nogen gode ideer? Så spyt endelig ud.
Vi har godt og vel været stort set overalt. Tivoli, eksperimentarium, planetariet, Fiskeri museum i Esbjerg, Legoland, Bon Bon land, Badeland nyborg, badeland Hasmark, Jesperhus, madsby legepark, Danmarks Akvarium, zoo københavn, zoo Odense, teater Odense, teater nyborg, den gamle by Odense, Teater i Bogense, zoo. Damhus tivoli, Morud naturlegeplads.. plus nogle jeg sikkert har glemt..
Kriteriet er, det må ikke koste en skid og det skal være sjovt for en dreng og pige på 7 & 6 år…
By the way, Morud naturlegeplads sucks.. Det var ikke køreturen værd.

Wilhelm har lige tævet nabo katten, så jeg skal lige ud og blande mig..

D.U.M..

Trusru — Wed, 05 May 2010 23:22:30 +0000

De unge mødre, serien over alle reality serier. Vi har købt adgang til 5 dages turbo på kanal 4. Hvor er det fantastisk at kunne smide hjernen til side og se på nogen som har det lidt vanskeligere end en selv, hvis de da egentligt har det. I fantasiens, og dermed Disney, flyttemænd skal man blot tænke hvis man har et problem. DUMT, det er jo netop problemet.. At tænke når man er som mig betyder at stort set alt bliver utroligt kompliceret.
Motivationen er nu helt væk, men jeg skal for at leve. Typisk mig, problemer er til for at de skal gemmes langt bort. Jeg håber jeg kan finde motivationen i mønt og mammon selvom det egentligt strider på det jeg tror på. Der lurer pres og sanktioner i den kommende tid og der skal træffes store beslutninger, jeg skal gå all-in på den her hvis det skal virke. Projekterne tror jeg på, men likviderne er jeg sælsomt bekymret for om de kan til veje bringes. Jeg er rigtigt bange for at det går helt galt, at mine ressourcer ikke forslår eller det ikke var den succes jeg havde troet på. Bange for mange ting i øjeblikket, mine tanker tager over hvor fornuften slipper.

Come on and hold my hand..

Trusru — Sat, 06 Feb 2010 08:57:52 +0000

Er det vitterligt sådan at den sociale arv kan overføres til tillærte adfærdsmønstre såsom kram og kys i barndommen. Tiderne ændres og der er masser af paradigmer i forhold til den generelle samfundsudvikling og f.eks. børneopdragelse. I dag bryster samfundets sig af at være i og åh så sociale, børn skal dit og dat være socialt kompetente og kunne arbejde i grupper. Der er gået fjeldræv i den, men desværre uden at samfundet kan følge det til dørs ressourcemæssigt. Pasningsinstitutionerne fungere som børneparkeringspladser så mor og far kan passe karrieren, statusbørn. Samfundet ønsker at vi får 1,2 børn pr. kvinde, men samtidigt stiller de krav om beskæftigelse og skærer ressourcerne til børneparkeringen. Der er gået lidt Ikea i den, dump ungen i legerummet til mennesker uden særlige kompetencer så man kan slippe for hylen og skrigen mens man bruger pengene på svenske møbler og kinesisk fremstillede plastiskdimser. Når man så er færdig kan man hente barnet og stoppe dem med en klam pølse til 10,- eller benytte sig af en Mac, som sjovt nok er placeret omkring alle Ikea forretninger. Det er ikke unormalt, men normalt, siden hvornår er normalen blevet det saliggørende.
Det er ikke fordi jeg ønsker at rakke ned på nogen, forbrugsmønstre og krav gør at vi er nødt til at være sådan. Jeg siger ikke at planøkonomi er lykken, ej heller markedsøkonomi, jeg siger at penge er blevet vores tids religion. I dag styres vi ikke af gudsfrygt, men af frygt for at mangle penge og kinesisk fremstillede plastikdimser. Jeg er ikke vred over det, men jeg kan godt undres over hvordan vi som intelligente væsener kan opfinde noget så dumt som penge. Dybest set har vi skabt en illusion om at et stykke papir repræsenterer en værdi, jagten på dette stykke papir gør at vi udpiner jorden og dens ressourcer. Det er sgu da for dumt, det svarer lidt til at save den gren af man selv sidder på.
I dag skoler vi vores unger til bedst muligt at kunne bidrage til at save i grenen, hvor socialt er det lige. Er man en teamplayer fordi man bliver god til at tjene penge og arbejde? Jeg undres og det gør jeg gerne alene, selvom jeg er skolet af pædagoger der kom lige fra en ø lejr. Husk vi har kun 27740 solnedgange, så det er med at bruge dem fornuftigt.

Just another day in the office..

Trusru — Mon, 01 Feb 2010 18:29:47 +0000

Februar, 2010.. koldt.. Danmark er invaderet af kong vinter, ungerne synes det er great.. jeg synes det er irriterende. Forleden var vi i nordjylland for at lave nogle kunder, vi var nær aldrig kommet hjem. Det sneede helt vildt så jeg ikke kunne se en meter. I forvejen var alle vores ressourcer opbrugt efter 15 timers arbejde. Vi var der ved 15 tiden lørdag og var hjemme igen søndag morgen klokken halv 8. Det føltes som om vi havde været på en gevaldig druktur.

Shaka boom.. vi har godt nok fået noget at se til efterhånden, der er rigtigt mange påsætninger for tiden. Curly straight, silky look and smooth indian texture. Der er ingen grænser for vores kombinationer i forhold til hvordan vi laver håret. Jeg håber vi har reddet bølgen af for denne gang, og når det er sagt håber jeg ikke at skulle lande hernede igen. I want a silky smooth ride resten af tiden, som i forvejen er sparsom.

Jeg har lavet et lille billede. Darkness.. som beskriver det bedre end tusinde ord.

En anelse succes..

Trusru — Fri, 29 Jan 2010 23:57:44 +0000

Føles rart, er rart og særdeles bekræftende efter 1 år i lort. Tingene er begyndt at sno sig lidt bedre, selvom uheldet fortsat kigger forbi engang i mellem så er det alligevel bedre nu. Jeg er rimeligt glad for at jeg tog springet selvom det har været risikabelt, men uden min business havde jeg seriøst været på skideren i dag. Det jeg laver i dag kan jeg forlige mig med, det er håndværk, det er kreativt og jeg holder af det. Selvom det er i den spæde begyndelse så er det nok til at mætte ganerne, altså at jeg ikke er på skideren som jeg har været tidligere.
Periodevis kan jeg igen mærke livets sus, følelsen af glæde, hengivenhed og små sommerfugle i maven.. klar kontrast til tidligere hvor tingene var sorte i sorte.
Måske er der en chance for at tingene falder i hak, måske er der en chance for at undgå at skulle give slip. Måske er det skæbnens ironi eller bare mine negative tanker som vil ødelægge glæden. Hmm, surrealistisk.

Den mørke tid..

Trusru — Sat, 07 Nov 2009 22:55:16 +0000

Koldt, mørkt og hyggeligt når det betragtes inde fra og ud. Verden er ikke altid som den ses, den er uforudsigelig og forudsigelig hvis man fravælger muligheden for overraskelser. Man får som man betaler eller yder.
Jeg er på 12 dag, ondt i hovedet og en flad følelse afløst af periodiske glæde og spontanitet engang i mellem. Det er for tidligt at sige om det hjælper i denne omgang eller ej, men jeg vil fortsætte.
Jeg ville have købt flere sko med A, men der skal bruges en masse numre og papirer så vi springer over eller leder videre. Det er søgen efter overlevelse i en relativt tung tid. Jeg satser på at vi kommer igennem, jeg ønsker at vi kommer ud på den anden side. Måske vi en skønne dag sidder på vores veranda med vand på næsten alle sider og tænker på en vanskelig periode, nu.. Drømmen lever videre og den kan ikke slås ihjel, drømme, tanker og følelser kan ingen berøve os fra.

Selvfed hævner..

Trusru — Wed, 23 Sep 2009 22:39:57 +0000

Jeg tror hvert boligkvarter har en af slagsen, en som altid kommenterer alt og har et ufravigeligt ønske om at socialisere på deres betingelser. Det er en som ved alt om alle og meget gerne vil dele af sin viden.
Sikkert er ordsproget at den som sladrer om andre, sladrer også om dig. Jeg synes det er ganske underholdende, men samtidigt er det også belastende at have en semi far. Men han kan flette og jeg have brug for ham da jeg skulle have gode råd om det. Når nu lyset fader ud og solen lyser op under skyerne og gør dem røde, så ved jeg det er ligegyldigt.
Klokken er slagen 12.. eller 00:00 dut. Jeg er lige siddet og høvlet budget ark igennem for at retfærdiggøre en eventuel flytning, joh der er måske et par klik at spare om måneden. Det er jo ret gode penge at spare når man er på røven.
Som I nok kan læse ud af mine blogs, så har jeg endnu engang taget et ”karriere” skift, jeg er extensionist.. Ikke at forveksler med sådan en der smider tøjet i sociale sammenhænge.. alt respekt for dem. Men nej, jeg sætter ret beset ekstra hår på piger eller gør det længere. Jeg er god til det nu, men det har dælme været en udfordring at lære. Jeg er selv selvvalgt skallet så det er vel et paradoks.
Som sidste gang jeg var selvstændig kører jeg med beskedent budget i forhold til markedsførelse, det er sedler i postkassen på strategisk udvalgte steder og sedler på opslagstavler på gymnasier og lign.
Det ser ok ud indtil videre, vi har henvendelser hver dag og 3 aftaler i den kommende uge. Jeg håber på at kunne realisere min/vores drøm.
Jeg har heldigvis min A, hun er formidabel til hendes områder. Hun er skide god til at kommunikere og få kunderne i hus. Jeg fletter og laver det administrative arbejde. Alt i alt supplerer vi hinanden godt. Jeg synes virkeligt vi har et godt fundament til at samarbejde om det. Jeg får nok ikke sagt det til hende nok, men jeg elsker dig for hele dig. Du er virkelig en stor støtte og opbakning i de vanskelige tider.

Amtet..

Trusru — Thu, 17 Sep 2009 09:20:12 +0000

Så blev det overstået med mødet på statsforvaltningen, jeg klarede det super godt i al beskedenhed. Jeg fremstod som det jeg er, den samarbejdende part i sagen. Den børnesagkyndige var heldigvis en psykolog af profession, så vi talte samme sprog. Økonomisk blev jeg forventeligt nok taberen, men det betyder ikke så meget set i forhold til Benjamin. Jeg skal da erkende at jeg var noget ”eksamens” nervøs i venteværelset, men det havde jeg forberedt mig på. This is not forever, den børnesagkyndige var enig. Ting ændrer sig sagde hun, du bliver rask igen eller måske situationen ændre på anden vis.
Afslutningsvis på mødet anmodede jeg om konfliktmægling for at vi kan lære at samarbejde på en mere konstruktiv måde, det var min x ikke vild med. Men det er så vigtigt at kunne tale sammen når man har et fælles barn, så jeg vil helt sikkert give den en skalle for at bedre kommunikationen. Jeg synes faktisk det er et fint initiativ at vi har mulighed for det under professionelle rammer.

Det bedste af alle tingene til sammen er at truslen om amtet nu er realiseret, så amtet er ikke længere et afpresningsmiddel til at få en til at makke ret. Jeg ser det faktisk som hensigtsmæssigt at de er involveret i sagen. Udfra de erfaringer jeg har draget mig i går, så frygt ej hvis I skal i statsamtet. Det foregår faktisk relativt konstruktivt, den som hænger sig i fortiden og mangler evner til at være konstruktivt er sjældent vinderen. Der er mange ting jeg fortsat er utilfreds med i forhold til håndteringen af min søn, men dem kan jeg nu for alvor begynde at stille krav omkring. Så har jeg ikke skrevet for meget eller for lidt, vil heller ikke hænge nogen ud i dette forum.

Men min bekymringer blev gjort til skamme i går, jeg opfattede det som en succes oplevelse. Intet ændret i forhold til samvær, ferier, jul, fødselsdag er formaliseret. Jeg har bibeholdt det samvær jeg formår og kan stå inde for set i forhold til Benjamins trivsel. Så jeg er vel egentligt ret godt tilfreds, jo.