:: Trusru :: » politik

Snart jul..

Trusru — Tue, 07 Dec 2010 00:15:01 +0000

Tiden render af sted, snart er det jul og kort efter skal vi ind i det nye år. Jeg fatter ikke at tiden går så hurtigt, det er ekstremt. Jeg har travlt med at overleve, det er ikke begivenhedsløs.
Som jeg troede var jeg ved at være ok, men jeg har haft et alt for velkendt dyk.. Jeg håber jeg kan slippe dig helt for du er ikke god for mig. Stressen tager til, det samme gør angsten.. Det er nok allermest nu jeg skal holde fast i mig selv.
Fænomenalt, loven har ændret sig for alle de syge såvel som raske.. Nu tvinges mennesker ikke automatisk i ligegyldige aktiveringsprojekter.. Det er vel godt.. Jeg ved ikke om det er en nisse, men sådan skulle det vist være nu. De skifter mening som vinden blæser, dog mest nordvest for borgen.
Nogle gange føler jeg mig afstumpet og som en socialafviger, men jeg kommer aldrig til at trives som hr. og fru Danmark. Jeg ville dø som menneske og individ, tankerne ville æde mig op. Men jeg ser det ofte, hr. sidder og snorker i lænestolen mens fru suser rundt og virkeliggør facaden som var det et OCD rengøringsvanvid. Al respekt for alle menneskers frie valg, men jeg forholder mig også kun til mig.
Mr. Liguster og fru. Vanish her you go. Livet er relativt kort, jeg spilder mit på at skrive 500 siders halv psykotiske tanker, andre svupper tønden en ekstra gang mens de sipper til en iskold. Intet er mere rigtigt end det andet.
Særligt når jeg er stresset er det skidt, så sejler jeg rundt og får lidt for mange input ind fra mine omgivelser. Overfyldte storcentre er min hade aversion nummer 1, jeg fucking hader dem.

”K” R.I.P.

Katastrofen er aflyst lidt endnu, jeg håber alt kommer til at gå vel i det nye år. Jeg har gentaget mig selv hver eneste december indtil nu… Vi må håbe næste år bliver bedre.. Og i år har været bedre end sidste år på mange måder, men det har også været afsindigt hårdt.. Mest af alt pga. mig selv, me, myself and I.. Men det er bedre trods det nylige dyk, det har været nedtur.

Pas godt på jer selv derude.

Velfærd og aktivering..

Trusru — Wed, 03 Nov 2010 12:57:23 +0000

At blive selvstændig karakteriseres ikke som et aktiveringsprojekt, derfor er mennesker med en ide tvunget til hårdt og brutalt at kaste sig ud i finansieringshelvedet. Selvom det er lovhjemmel for det, kan man ikke selektivt modtage supplerende dagpenge ved opstart af virksomhed, det tror jeg hæmmer meget vækst dybest set.
Alle skal tvangsaktiveres uanset hvilke grunde der ligger forud, død syge mennesker med f.eks. kræft straks aktiveres og proppes på et jobsøgningskursus. Årsagen er at kommunerne kan hæve en 25% større refusion fra staten hvis de gør det og det vælger de altså at gøre. I virkeligheden er det systemet der er sygt og trænger til perspektiv og ordentligt ledelse.

Personligt har jeg valgt at melde mig ud af det bureaukratiske helvede det er at modtaget dagpenge, jeg vil simpelthen ikke finde mig i så dårlig en behandling. Jeg er berettiget til at modtage dagpenge, dog i supplerende form fordi jeg er ejer en virksomhed. Jeg vil hellere undvære penge frem for at de skal styre og diktere hvad jeg skal lave, et jobsøgnings kursus virker irrelevant for mig da jeg jo har skabt min egen arbejdsplads i stedet for. Hvad mere kan de forlange?
De der fedtede kommunaldirektører, som sætter arbejdsgangene for socialrådgiverne er ikke i kontakt med den virkelige verden. Perspektivløst går de efter den kortsigtede gevinst, nemlig den ekstra refusion fra staten. Lidt ligesom at pisse i bukserne, det er dejligt varmt men kun i kort tid. Med politikken på området skaber de en myriade af mennesker med endnu større problemer, desværre mennesker som bliver så opslidt af det at de må på en permanent overførselsindkomst. Altså en merudgift for kommunen i sidste ende.

Jeg kan mærke indeni at det gør vred, jeg føler mig snydt. Jeg er blevet vildledt til at betale verdens højeste skat i rigtigt mange år med en tyrkertro på at det var til et velfærdssystem som tog hånd om alle. I takt med at arbejdsløsheden stiger er der flere og flere der mærker det faktum på egen krop. Jeg synes det er indlysende at måden er forkert. Jeg er selv en +kunde for staten, altså jeg har betalt mere end jeg nogensinde kommer til at modtage fra dem.. Kan man andet end at miste respekten for systemet når de behandler mennesker sådan, jeg synes det ikke. Jeg synes den høje skatteprocent skal være lig et ekstremt højt serviceniveau, eller endnu bedre.. Synkroniser skatterne med de lande vi skal konkurrerer mod i fremtiden, der er ingen grund til at bibeholde et placebo velfærdssystem som i praksis fejler på alle områder. Husk på, næste gang du møder en hjemløs der vil sælge dig en avis, så køb den uanset hvad. Det kan godt være at mennesket har misbrugsproblemer og jeg ved ikke hvad.. Men han/hun får kun tildelt 35,- kroner om dagen fra samfundet.. Det er en skrøne at I Danmark er der ingen der mangler noget, jo det er der faktisk mennesker der gør. Ville du kunne nøjes med 35,- om dagen? Det er ikke engang nok til en pakke brandbeskattede cigaretter.

Og de vise mænd sagde..

Trusru — Sun, 17 Oct 2010 20:08:19 +0000

”Ingenting” og sådan blev det. Efter et par hektiske børnedage, melder virkeligheden sig.. Tilbage til udfordringen med at overleve, ikke at leve, men overleve. Beholdningerne er slappe og udtømte, der er købt råvarer fra vores nye leverandør for pengene og jeg har udestående hos vores tidligere leverandører i form af varekredit. Jeg er lettere stresset over det, men har prøvet værre. Jeg er super træt af likviditetsproblemer, jeg ville næsten gøre alt for at komme uden om. Jeg ved jo vi kan det shit, men jeg ved også at markedet er sort med leverandører der ikke ligefrem handler med rent mel i posen. Det er altid en kæmpe risiko at købe hår, ifølge min egen statistik er chancerne 99,9% for at håret ikke lever op til forventningerne. Det er frustrerende når man står med slutbrugeren der ender med at få håret på, stakkels tøser og stakkels os.
Jeg er kun lige ved overfladen selv, jeg er ikke i balance endnu, jeg har brug for længere tid til at komme mig. Det er trods alt næsten 7 år med depression, men situationen er at jeg ikke har tid til det, det er bydende nødvendigt at skridtet tages lige præcis nu. Dårlig timing, yeah..
På den anden side er det måske netop godt at lægge pres på, ellers er jeg bange for at glide tilbage til min sorte og formørkede verden.
I perioder føler jeg mig som en slap Duracell kanin på discount batterier, succeser giver mig derimod et kæmpe boost. Fra, hey intet kan besejre mig overhovedet kan jeg vende det på få øjeblikket til at alt er fuldstændigt uoverkommeligt.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke mig, men dette er mit skud i ”bøssen”.. Jeg har ikke fantasi til at overskue en fiasko, det er ikke en option. Det skal lykkedes, jeg har ingen guder at bede til.. men jeg håber at min skæbne er tilrettelagt på en måde så det bliver en succes. Det er hårdt det her, ikke blot livet som selvstændig. Men også min liv forud for det, fra fætter Højben til Anders And på nogle år.
At være en del af systemet er ingen joke, alt er bedre end det.
Tiden er det hårdeste jeg har gennemlevet, nogensinde.. Jeg har mistet næsten alt, men jeg har fået noget som er endnu vigtigere end rigdom.. Jeg fået en erfaring, som for altid fremover vil gøre mig taknemmelig for det jeg nu engang har og ikke det jeg ville ønske jeg havde. Så jeg takker for de mennesker der hænger ved, mest A som har støttet og holdt mig ud 24/7 i snart 4 år.
A og jeg er to fucking seje individer.. Vi er også helt uantagelige asociale skabninger, som tit misforstår og bliver misforstået. Særligt på vores skriverier er vi blevet udskældte, kaldt sindsyge.. kaldt utopister og en masse andre finurlige kasse inddelinger af mennesker.
Hmm, sikke en bøvs hva´..? Men jo, livet er så enkelt og lige til at de færreste forstår meningen.. Det er en skam, kun kærligheden er værd at slås for når alt kommer til alt. Ting som penge, politik, lande, religion er ikke, det er jo bare samfundsskabte bånd der skal styre marionetdukken.

I min ”utopi” verden burde jeg sidde på en strand i yogastilling i et par måneder for at rense mit sind, i stedet kæmper jeg mit livs kamp for at få projektet til at virke. Grunden er overlevelse, ikke leve, men overleve.. Men mundene skal mættes og vi skal være i ly for regn og uvejr, kun menneskeskabt mammon kan give mig dette. Først når mundene er mættet kan jeg rense sindet og leve i stedet for at overleve.
Måske en dag vi sidder på en ø i lagunen, med det sorte træhus.. verandaen og den uhyggelige dystre overbygning med de to vinduer og lade tankerne flyve af sted, dit sted… måske kan jeg vise dig den azurblå kugle, måske kan vi kigge på hinanden og smile.. smile ved tanken om det vi har skabt sammen, ikke status ikke mammon men produktet af kærligheden. En Jessiebell, smuk blød og dejlig med de varmeste brune øjne. Jeg kan ikke se det, men jeg kan mærke det.

Dot slut..

Trusru — Tue, 17 Aug 2010 06:46:25 +0000

Det har været en sand fornøjelse at hoste jer, at have Jer som gæster i min lille interaktive online fedteras. Blod, sved og tårer har det kostet og det har været anstrengelserne værd. At offentliggøre er en let beslutning, men det er vanskeligt at tage ansvaret for på sigt. Jeg har ingen betydning haft i internettets historiebøger, men internettet glemmer aldrig. Med en blanding af vemod og glæde trækker jeg mine skriverier hen i et mere personligt regi, hvad der ligger her bliver liggende indtil videre. Jeg håber lidt andre måske kan bruge mine ”Gør ikke som Waldo gør, oplevelser” og måske ramme et lidt heldigere spor i livet.
Haves, et styk super hjerne som ikke længere er bedøvet af samfundets stoffer.. Hvad mere kunne jeg ønske mig?
Jeg har taget en kold tyrker, en affaldspose fyldt med lykke på pille er smidt direkte i affaldsspanden.. Jeg har det sgu godt med det, sikke en lettelse det var at stoppe behandlingen. De næste 3 uger forventer jeg forsætter med at få alt skidtet ud af systemet, altså et veritabelt helvede fyldt med hjernestød og fysiologisk følelsesløshed i alle lemmer.
At jeg er ”clean” løser ingen problemer, men det vil givetvis gøre at jeg kan føle rigtigt godt efter i maven. Der venter signifikante problemer som kan starte dominospillet.

Nok om det, jeg vil benytte lejligheden til at takke for din tid. Må skæbnen tilsmile jer, hold fast i kærligheden og troen på det gode. Mammon kan købe frihed, men ikke lykke. Kapitalismens skruemaskine nummer 1, penge. Vågn op og se jer omkring i stedet for, verden er pænt fucked up.

Roger over and out..

Come on and hold my hand..

Trusru — Sat, 06 Feb 2010 08:57:52 +0000

Er det vitterligt sådan at den sociale arv kan overføres til tillærte adfærdsmønstre såsom kram og kys i barndommen. Tiderne ændres og der er masser af paradigmer i forhold til den generelle samfundsudvikling og f.eks. børneopdragelse. I dag bryster samfundets sig af at være i og åh så sociale, børn skal dit og dat være socialt kompetente og kunne arbejde i grupper. Der er gået fjeldræv i den, men desværre uden at samfundet kan følge det til dørs ressourcemæssigt. Pasningsinstitutionerne fungere som børneparkeringspladser så mor og far kan passe karrieren, statusbørn. Samfundet ønsker at vi får 1,2 børn pr. kvinde, men samtidigt stiller de krav om beskæftigelse og skærer ressourcerne til børneparkeringen. Der er gået lidt Ikea i den, dump ungen i legerummet til mennesker uden særlige kompetencer så man kan slippe for hylen og skrigen mens man bruger pengene på svenske møbler og kinesisk fremstillede plastiskdimser. Når man så er færdig kan man hente barnet og stoppe dem med en klam pølse til 10,- eller benytte sig af en Mac, som sjovt nok er placeret omkring alle Ikea forretninger. Det er ikke unormalt, men normalt, siden hvornår er normalen blevet det saliggørende.
Det er ikke fordi jeg ønsker at rakke ned på nogen, forbrugsmønstre og krav gør at vi er nødt til at være sådan. Jeg siger ikke at planøkonomi er lykken, ej heller markedsøkonomi, jeg siger at penge er blevet vores tids religion. I dag styres vi ikke af gudsfrygt, men af frygt for at mangle penge og kinesisk fremstillede plastikdimser. Jeg er ikke vred over det, men jeg kan godt undres over hvordan vi som intelligente væsener kan opfinde noget så dumt som penge. Dybest set har vi skabt en illusion om at et stykke papir repræsenterer en værdi, jagten på dette stykke papir gør at vi udpiner jorden og dens ressourcer. Det er sgu da for dumt, det svarer lidt til at save den gren af man selv sidder på.
I dag skoler vi vores unger til bedst muligt at kunne bidrage til at save i grenen, hvor socialt er det lige. Er man en teamplayer fordi man bliver god til at tjene penge og arbejde? Jeg undres og det gør jeg gerne alene, selvom jeg er skolet af pædagoger der kom lige fra en ø lejr. Husk vi har kun 27740 solnedgange, så det er med at bruge dem fornuftigt.

Oktober nat..

Trusru — Thu, 22 Oct 2009 06:52:04 +0000

Det er koldt for tiden, sommeren er gået på held. Solens livgivende stråler er formindsket, alt i mens møllerne rejser sig strunkt på bæltet i forbindelse med klimatopmødet farer tiden forbi. Vi lever i den digitale tidsalder, en masse kommunikation uden en tæt kommunikation. E-mail, sms, Facebook.. Ej, nu skal det ikke blive for eksistentielt, eller ynk som det også bliver kaldt.
Jeg er vel egentligt selv en storforbruger af den kommunikation og jeg vil skide de symbolske møller et stykke, det frastøder mig at fordi der kommer en masse prominente gæster så skal vi da lige have lidt flere møller. Vindmøller er fine, men lir for at vise at vi sørme da er de mest miljøvenlige er til at kaste op over. Det er vi jo ikke, det er ingen lande i den vestlige verden. Vi forpligter os til miljøet og laver Co2 kvoter, som vi så efterfølgende snyder udviklingslandende for. Vi handler overskydende Co2 kvoter så andre kan få lov at forurene dem op, det er da noget underligt noget. Jeg forstår det ikke, jeg kan faktisk ikke forstå rationalet.
Som jeg ser det, er alle mand nødt til at kaste forbrugsmentaliteten af helvedes til for at være miljørigtige. For dybest set er det jo produktionen af varer der reelt set koster på miljøkontoen, det er fragten af varer og ikke mindst forbruget af selve produkterne. Jeg tror at mennesket skal ”back to basic” eller lave en om’er i forhold til hvordan vi har skruet verden sammen, for det er ikke holdbart at vi lever sådan med en støt stigende befolkning i verden. Selvfølgeligt er det prisværdigt at rejse 10 fallos symboler på Storebælt, men jeg tror næppe at energiforsyningen alene er afgørende for miljøet. Der er også relativt begrænsede ressourcer af råmaterialer etc. Samt hele mentaliteten i brug og smid væk princippet. Lad os nu bare give hinanden et fysisk kram i stedet for at besudle kærligheden i form af materialistiske objekter, hvad fanden kan vi egentligt bruge de stumper til alligevel. Vi kommer til verden nøgne og forlader den på samme måde.
Sagen er den, at jeg ikke lever som jeg prædiker. Kald det en anarkistisk fantasi, kald det hvad du vil. Dobbeltmoral? Nop, det synes jeg ikke for sådan er det jo nu engang bare. Det hele er til låns, livet og de stumper vi har formået at skaffe os. Eksistensen er vel et paradoks i sig selv, hvorfor egentligt? Jeg ved det ikke, men jeg tænker på det tit. Jeg tænker at det er paradoksalt at vi som mennesker fødes og dør, at vi forsøger at udvikle vores formåen i den periode vi er her. Samtidigt kan jeg godt se ideen i evolutionen og også faren for ”overudvikling”. Vi så at sige udvikler os selv ihjel, det er vel egentligt faldgruppen.
Det er mit syn på miljødebatten.

Monoton..

Trusru — Fri, 17 Apr 2009 00:03:15 +0000

Har man taget turen i gågaden i Odense, så har man formentlig også lyttet til den monotone stemme bag manden der sælger hus forbi. Al respekt for manden og hans historie, men sikke dog en ensartet salgstale han holder sig. Jeg får helt lyst til at coache ham til nogle lidt mere effektive salgsteknikker, men samtidigt har jeg også lyst til at smide den 20 krone avisen koster. Ambivalent, og det er ment med hjertet bag når jeg skriver det.. Det er bare så enormt trist med den stemme, ensartet. Jeg er sikker på at der gemmer sig et menneske bag stemmen, som har en historie at fortælle som måske kunne gøre os andre klogere. Jeg køber nogle gange avisen, det er dælme ikke rart at have ingenting og jeg synes det er et super initiativ at de sælger dem. Mange har en fejlforståelse af at sikkerhedsnettet i Danmark samler de svageste op, men det er bare ikke korrekt. Der lever rigtigt mange som har en indtægt der ligger under den internationale grænse for fattigdom. Her taler jeg ikke kun om manden med stemmen, men også mange socialt udsatte hvor der er børn involveret. Er vi egentligt så godt stillede herhjemme eller er det blot en illusion som bliver båret rundt som et mytologisk væsen? Hvor velfærdssamfundet er væsenet i mytologien om den korrekte balance mellem plan og markedsøkonomi. Det er vel egentligt et relevant spørgsmål at stille, og hvorfor vil regeringen ikke anerkende og integrere de internationale standarder for fattigdom? Det er da bemærkelsesværdigt når vi nu bor i et land hvor floderne flyder med honning og vejene er belagt med guld. Så er der jo intet at frygte. Hmm.. Bare lige en tanke tænkt en sen torsdag nat..

Resurrection..

Trusru — Wed, 25 Feb 2009 23:18:09 +0000

Efter en længere pause har jeg nu lyst til at poste lidt igen, mangt og meget har løbet af stablen siden sidst. Jeg vil ikke umiddelbart gå i dybden med det, synes måske ikke det er passende nu hvor jeg har valgt at undlade at skrive om det her.
Jeg vil gerne fremhæve et par positive ting, jeg er nu extentionist.. Fordansket laver jeg kort hår lang eller langt hår endnu længere Jeg har gennemført diplomuddannelsen i hairextentions med flettemetoden, weeeh.. Rart at det lykkedes og jeg faktisk er blevet ret god til det. Jeg har fået optagelse på en skole jeg ønsker at gå på, de ville gerne have mig ind og jeg blev endda godskrevet for et par fag.. dansk og engelsk som jeg har på et højere niveau i forvejen.
Ved ikke om jeg kan sige at stormen er redet af, nej.. det er den ikke ved nærmere eftertanke. Jeg har fortsat mange udfordringer, både på det personlige plan og i forhold til tætte relationer. Hvorom alting er, så har jeg siden starten af december befundet mig et sted hvor jeg ikke har været før.. Øretævernes holdeplads og jeg har selv provokeret til dem, det skal jeg skynde mig at sige.
Det måtte gerne være det, forsøger at kigge frem men hænger ofte fast i et spindelvæv af tanker, vel karakteristisk for mig. Det er ikke smart, og da slet ikke gavnligt..

Det føles ambivalent at skrive igen, rart men på samme tid utrygt. Jeg ved ikke helt, men sagen er den at jeg godt kan lide min trusru.dk side.. Den er færdig og alligevel ikke, det bliver den nok aldrig når alt kommer til alt.

Jeg bor fortsat på sirenens ø, det hvor mit skib er gået på grund fordi en smuk havefrue sang en uimodståelig sang.. Vi hænger sammen, jeg elsker min havfrue og jeg elsker sangen.. Øen er røv dårligt placeret geografisk, men det er altså her jeg har hjemme. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg kan måske bare sige at jeg har budt hende en del lort i en længere periode. Stress, humørsvingninger, afstand, manglende opmærksomhed ting som normalt er virker som en modgift mod forelskelse og kærlighed, men jeg elsker hende ikke mindre.. Aldrig

BB is watching, jeg har kort prøvet at være på dagpenge tidligere i mit liv.. Men hold da helt kæft det er blevet bureaukratisk siden da, kontrol kontrol og atter kontrol.. Jeg er ikke rask, men jeg er raskmeldt og derved til rådighed for arbejdsmarkedet.. det er ok, sådan er betingelserne.. ville bare ønske at det ikke var en socialrådgiver ansat af jobcentret som var medvirkende til den egentlige raskmelding, det er faktisk noget underligt noget at et menneske uden lægelige kompetencer kan udtale sig om det. Men ok, det er vel ligeså godt som en inkompetent læge.. Ej, nu er jeg vist ikke helt fair.. Motivationen til at komme i arbejde kommer ikke udfra et konstruktivt samarbejde med et lokalt jobcenter, det kommer fra et ønske om at frigøre sig fra den bureaukratiske kontrol som finder sted. Jeg ville give min lillefinger for at komme ud af det kontrolhelvede..
Sådan er det, jeg er dagpenge klient af det system jeg foragter… Det er noget af et paradigme af skulle gennemskue for en skabsanarkist, men jeg husker mig på.. ikke af lyst, men af nød.. ligesom alle de andre ydmygelser.

Jeg har min havfrue, ungerne og mig selv.. Nu skal jeg bare stramme endnu mere op så jeg også kan komme videre og blive uafhængig af systemet, her trives jeg ikke.. Det er for utrygt og alt for uoverskueligt at skulle rumme forordninger og bestemmelser… Direktiver og andet guf som er helt ubegribeligt ulogisk.
A, for resten.. jeg elsker dig.

Der går 8 negere på en bengalsk tiger..

Trusru — Sun, 05 Oct 2008 19:17:35 +0000

Fremsagt af en af mine yndlings komikere, Mick Øgendahl. I en joke omkring Røde kors indsamlingen kontra en indsamling for en truet dyreart. I dag har været store indsamlingsdag, det er fint og dejligt at man kan putte en skilling i kassen. Vi (A) puttede 60 kr. i bøssen til den regnvåde indsamler, som havde valgt at bruge lidt af sin søndag på formålet.

Støt et Uland, så det kan blive til et Iland.. Hvis det da er noget at stræbe efter når alt kommer til alt. Et Iland som gerne vil hjælpe et uland, men her dukker spørgsmålet så op.. Hvorfor er det egentligt et uland i første omgang? Er det fordi de er nogle sløve padder eller er det fordi landet har været en tidligere koloni af et Iland.. Er det et Uland pga. handelshindringer som bevirker at ulandet har svært ved at sælge varer og tjenesteydelser i Ilandet? Er det i det hele taget fair at samtidigt med at den enkelte idealist trasker rundt en søndag og samler ind, så forhindrer idealistens folkevalgte at ulandet bliver andet end noget man ser i TV-avisen med vækstretarderede børn med tykke maver?

Jeg nærer den dybeste respekt for de mennesker som i dag har gjort en stor indsats, men jeg synes landende og den industrialiserede verden burde skamme sig.

Mærkning af fødevarer

Trusru — Sat, 02 Aug 2008 08:55:15 +0000

Allerede i dag findes der mærkningsordninger til f.eks. cigaretemballage, hvor man bliver oplyst om at rygning kan dræbe. Det er faktisk en god ting, det kunne man med fordel overføre til fødevarer indeholdende sundhedsskadelige tilsætningsstoffer. Jeg har lavet et eksempel på hvordan det kunne se ud:

Aspartam bliver brugt som sødestof i light produkter, det er problematisk fordi light fremstår som værende sundt pga. mængden af kalorier. Men det giver ikke megen mening at holde sig slank, hvis konsekvensen er cancer og adfærdsforstyrrelser. Det er et klasseeksempel på hvordan fødevarer bliver oversolgt på falske forudsætninger. Light er IKKE sundt, slut punktum.. så er den bare ikke længere. Man kan desuden godt reducere kalorieindtaget uden brug af Aspartam, det handler om at udvælge de rigtige fødevarer.

Jeg mener at man burde mærke skadelige fødevarer med en tvungen ordning ligesom på cigaretter, det ville være en god måde at oplyse forbrugeren på. De færreste mennesker har mulighed for at sætte sig ind i skadevirkningerne forsaget af tilsætningsstoffer. Det er et ganske rimeligt krav at man ved om man kan blive syg ved at bruge forskellige produkter, det ville formentlig tvinge producenterne til at fravælge de skadelige stoffer til glæde for alle.

Jeg er overbevist om at mange af vores livsstilssygdomme skyldes dårlige fødevarer, man kunne komme en del af dem til livs ved at spise økologisk.