Ofte tager jeg på drømmerejser til et bedre sted, jeg forestiller mig ro, vand og sjælefred. Det skal føles som rejsen til den Azur blå kugle. Problemløs og et sted fyldt med 100% ren kærlighed uden smerte. Jeg vil gerne smage en lille smule mere af livet for der er nogle ting jeg mangler inden jeg er færdig hernede, men jeg føler mig presset på tiden. Alt i mens jeg har levet i min verden med sygdom har problemer hobet sig massivt op, det er virkeligt hårde odds. Jeg ved jeg har den intellektuelle viden til at løse problemerne, men jeg har ikke ressourcerne til at gennemføre.. Frustrerende.
Den gode Empatiske, forstående, glade, positive og vellidte T findes fortsat inderst inde i mit hjerte. I perioder titter han frem og siger dav, for så at blive overmandet af den anden.

Forleden kom min søster på listen over personer som er vrede på mig, det gjorde virkeligt ondt. I langt de fleste tilfælde er jeg ligeglad med hvad folk tænker om mig, jeg er ligeglad med om de er positive eller negativt indstillede i forhold til mig. Jeg har haft mange gode timer med min Søs, vi har gennemgået smertelige oplevelser sammen og vi har haft rigtigt mange gode oplevelser. Uanset hvad fremtiden måtte bringe vil du altid have en stor plads i mit hjerte. En dag vil du forstå kompleksiteten og dilemmaet, processer er tidskrævende og vi er ikke alle det samme sted. Hvorom alting er så skal du vide at jeg holder rigtigt meget af dig og jeg er på ingen måde vred.

Kun skæbnen kender morgendagen, fremtiden er selvsagt fortiden. Intet anden giver mening. Vi lever alle med prædefinerede opgaver som der skal løses, niveauet højnes derved kald det en eksistentiel evolution.

En dag når jeg delmissionen, at give slip på tankerne og følelserne for derved at gøre det muligt at lukke mennesker tættere ind. Og så er det bare fuld fart derud af for at nå resten af missionen. Jeg har idéen og jeg ved hvad jeg vil, realiserbart.. for søren ja sgu da..

Det var så en lille følelsesbøvs fra mig, sikkert volapyk for de fleste.. Hvad skal jeg sige, If you don’t like it, don’t read it.

I går var jeg ude at spise på en restaurant der hedder Bones,  yum yum.  Det var god mad,  kan anbefales herfra. Ok,  det var lidt kødagtigt,  så man skal nok være rigtigt glad for kød for at tage en tur på Bones,   men de havde også en virkeligt lækker salatbuffet.  Så tommeltotten op herfra,  havde dog de sædvanlige problemer med afregningen..  Jeg aner ikke om mine forventninger er helt til hest og om det bare er sådan man gør,   set i lyset af hvor mange gange jeg har haft problemer hælder jeg nok selv til mine forventninger.

Nu er der under en måned til den nye lejlighed er klar,  jeg glæder mig virkeligt meget til at komme i gang med at skabe et hjem jeg holder af.  Det har jeg savnet virkeligt længe,  det har være kaos og omskiftelige betingelser i så lang tid nu at jeg bare trænger til at puste lidt ud.   Jeg kommer aldrig til at kede mig,  hehe..  1.  det er kedeligt at kede sig 2. forudsætningerne for at kede sig er ikke tilstede..   Det er jo dejligt sådan set.
Det bedste er at presset, stressen og uvisheden er væk.  Jeg skal da være ærligt at sige at det har været en vanskeligt beslutningsproces for mig,  det er i virkeligheden typisk mig. Laver Himmelbjerget om til Himalaya i hovedet,  jeg kan godt føle mig lidt dum når jeg ser tilbage.  Det var en unødig og urimelig belastning jeg pålagde min omgivelser og mig selv,  et simpelt ja jeg gør det havde sparet mange hjerneceller fra at lide tanke døden..  for jeg har jo hele tiden vidst at det skulle være sådan,  det eneste rigtige at gøre. Jeg vil endda gå så vidt at sige at jeg aldrig vender tilbage igen permanent,  men kun som gæst.  Jeg tror det er rigtigt sundt for mig at komme ordentligt væk,  langt væk.  Det er mange ”spøgelser” og dårlige oplevelser i min hjemstavn, som jeg har skrevet tidligere kan jeg ikke lide at være der.

Me, myself and I..
Jeg har behov for at ændre lidt stilmæssigt i forhold til det jeg skriver, i stedet for at bruge så meget tid på at skrive spalte op og ned om andre vil jeg fokusere på mig selv.   Det bliver lidt mærkeligt og ikke så let for mig,  for jeg kan godt lide at beskrive de mennesker og oplevelser jeg har med dem jeg elsker. Det handler ikke om at jeg ikke må eller at nogen har øffet over det,  men projektet handler jo om mig.  Det er så let at undgå at skrive de vanskelige, ting når der er rare og positive mennesker jeg kan beskrive og skrive om.
Selvfølgeligt handler det også om deres ret til at vælge fra eller til,  jeg har det lidt sådan at det skal vælges aktivt til..  Børn kan f.eks. ikke foretage det valg,  hvem siger de gider at bliver associeret med en pillespisende mandsling, som i øvrigt tiltider har et frygteligt sprog.
Jeg synes det er vigtigt at beskrive alle vores oplevelser sammen,  men det bliver ikke noget som kommer på nettet.   Jeg overvejer at starte en familiedagbog op hvor vi kan skrive i alle sammen,  en bog vi kan være fælles om.  Det er en god ide synes jeg, som et alternativ til sporadiske indlæg på min blog. Nuvel,  det er min plan med den ændring..  Så det handler overhovedet ikke om at stoppe,  det har jeg ikke lyst til..   Men jeg har lyst til at fokusere mere på det den handler om for mig. . Jeg vil ikke sidde og slette gamle indlæg i forbindelse med det,  men lad dette indlæg være skæringsindlæget for den nye stil.  Jeg gør det ikke for at være en queen eller ramme nogen,  jeg gør det for mig.  Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg elsker at skrive de indlæg, digte til min elskede.. sjove oplevelser med børnene.  Ja, alle de ting.   Men jeg har det bare sådan nu at det føles mere rigtigt at holde det under private former.

Jeg savner A, kigger på hendes smukke billeder og tænker på at hendes hånd møjsommeligt har tegnet hver en streg. Det er den bedste gave jeg nogensinde har fået.

Sometime soon we will see each other every morning, we will be able to say I love you IRL when we feel like it. I’m looking forward to that day, when our dream comes through, I really do. Miss you more than ever for the time being, mostly because you are so very special to me. I love you. Have a beautiful day, hope the sun will shine on you. Sure it will..

Også er det ellers på arbejde, håber der bliver stille på telefonen så jeg kan få lov til at svare e-mails. Jeg har ikke overskud til at tale i telefon i dag kan jeg mærke. Måske er det også min heldige dag, hvem ved.. Glæder mig meget til at se Ben, jeg har savnet ham meget. Rigtigt meget endda..

Ellers skal der ikke ske så forfærdeligt meget i dag, altså arbejde og være sammen med Ben.. men så er den dag vist også gået..

I forgårs var Ben, A og jeg på Experimentarium, det var ok.. Der var godt nok lidt for mange som havde fået samme ide.. Så det var lidt crowded.. Men det var da egentligt ok, tror nu Ben med forhold kunne have været et par år ældre.. Men han fandt da glæde i blandt andet at lege på en flot byggeplads , hvor der var en rigtigt kran som ungerne kunne styre. A og jeg har desværre ikke ungerne i weekenden, ellers kunne vi nok komme til at prøve at kælke med dem. Men det må vi gemme til en anden gang, men det er jo ikke ligefrem fordi vi får vanvittigt meget vinter når det nu er vinter.. Hurra for global heating.. Ikke som dengang far var dreng, jo det var dengang under oliekrisen… der havde vi vinter.. 8 meter høje snedriver.. og 80 graders frost mindst.. Vi havde dobbelt så lang til skole om vinteren som når det var sommer og vi måtte cykle på metalfælgene fordi olie indgår i gummiproduktionen og det var der mangel på. Kan jeg se mig selv fortælle Ben og han lytter skeptisk ligesom jeg selv lyttede skeptisk da farmor og bedstefar fortalt om de hårde tider.. Uhhh, vildspor.. tilbage til virkeligheden igen..

Dag 6 med SSRI, ikke det helt vilde at mærke.. kun en anelse bivirkninger. Dog er rutschebanen i forhold til humøret ved at aftage, så jeg oplever ikke de enorme udsving længere i forhold til lige præcis det. Men ellers lader det til at virke, men der kan gå lang tid endnu før jeg kan vurdere det helt færdigt. Der kan gå op til 3-6 uger før den fulde virkning indtræder. I går var dog en lortedag i forhold til bivirkninger, der havde jeg det skidt på flere forskellige måder.. Et spørgsmål om at symptomerne forstærkes tror jeg. Det er endnu en grund til at det er rart med nogle fridage, det er mindre fedt at sidde med symptomerne inde på arbejdet.. Det bliver meget genkendeligt.

Har siddet og rodet lidt med at få lagt en ”tag cloud” på siden her, men der kommer en scriptfejl.. hmm.. gud ved hvad det kan være.. Nå, må rode lidt med det.. ikke just kritisk så det må være når jeg lige gider.. Boing.
Lækkert at være oppe igen, natten var lidt tung at trække igennem som beskrevet tidligere.

Starten på 2008 har ikke været god..

Føler mig ikke alene selvom jeg er det lige nu,  men lysene er tændt og bliver ved med at være det resten af natten..

Sarkasme har styret årets anden dag,  sarkasme som jeg nok kun selv synes er morsomt..   Jeg må lige stramme op og komme ind i kampen igen..  Gider ikke være en jeg ikke er,  jeg vil bare være mig..   Hmm,  tror jeg er træt og lidt halv svag i koderne,  dagen i morgen skal blot afsluttes..  helst uden at jeg bemærker det selv..

Prøver lidt afslappende musik,  måske kan det få mig til at falde hen..  måske ikke..   Oh,  jeg gider ikke endnu en søvnløs nat..   Jeg piver,  men jeg ved at du har det endnu slemmere end jeg selv..   Ja, dig…

Nåh fuck det nu,  NATGEO og Google er ens ven når man ikke kan sove..     Sov sødt alle sammen..