Men ok, kurset handler nok heller ikke om job og ansøgninger.  Onde tunger vil hævde at det er en måde at stresse folk ud af systemet på, altså pisk. Igen bemærkelsesværdigt når størstedelen er motiveret i forvejen, Google jobsøgningskursus og resultaterne bærer ikke just præg af en virksom indsats. Det er erstatningen for pipfugle kurser, bare med en mere spiselig formålsbeskrivelse.  Håber satme ikke jeg går 39 uger, så er man tvunget til det lort.

Jeg må indrømme at jeg har det ualmindeligt øffet med at deltage i sådan et kursus, jeg synes ikke specielt godt om mange mennesker samlet på et sted.  Nu hvor jeg lige er blevet raskmeldt er det sidste jeg har brug for en angstfremkaldende tvunget situation, jeg har det bedre med at søge hjemmefra.  Lære at søge job, ha ha.. jeg har forklaret dem at jeg skrevet og læst ufatteligt mange jobansøgninger, jeg tror sgu nok jeg ved hvordan.  Nej, jeg kommer ikke mandag morgen.. jeg ringer til dem og pænt forklarer dem problemstillingen, makker de ikke ret bruger jeg min klagemulighed jeg har efter retssikkerhedsloven.

Devisen er, klag over alt du ikke er enig i. Det offentlige laver ufatteligt mange fejl, både hovsa fejl, men også lovstridige fejl eller skal man kalde det overtrædelser.

Da jeg blev præsenteret for jobsøgningskurser var der flere i forsamlingen der havde været der adskillige gange, holdningen var at kurserne var ubrugelige og at de måtte sende folk hjem fordi der ikke var fysisk plads i lokalerne.  Det synes jeg godt nok er skræmmende, tænkt at jeg måske skal proppes ind i sådan et lokale.  Det er jo vanvittigt.  I øvrigt ikke motiverende at skrive en ansøgning når hele kroppen skriger at den skal dø.  Nok har jeg det godt i dag, og det vil jeg for alt i verden gerne blive ved med at have. Men det kræver også at jeg passer rigtigt godt på mig selv.  Hmm… jeg må se hvad der sker og vigtigst om jeg kan slippe for kurset uden at skulle sygemelde mig.

Anyway, jeg må se..

Nu ser det sådan ud.. Stop med at læse hvis du er sart..

Ja, det er virkeligt nasty..

Men, sov godt Nora.

Billedet nedenunder er Nora som helt lille killing..

Hvad nu hvis medicinen er at ændre forudsætningerne for den måde vi lever livet på, jo det kan man ikke få ordineret hos lægen, men man kan selv ændre det. Men der er naturligvis et ”men”, for det er vanskeligt i og med det senmoderne samfund kræver normalitet og effektivitet. Er det muligt at leve en stress fri tilværelse, næh.. for naturen har indrettet os til at stresse, men den har ikke indrettet os til livet i det senmoderne samfund. Der er nemlig ikke de store flugtmuligheder, hvis man i urtiden blev jagtet af en sabeltiger kunne man kravle op i et træ. I det senmoderne er der ikke et alternativ til træet.
Der er i dag mellem 200.000 – 300.000 mennesker med en psykisklidelse i Danmark, der er i dag godt 3000 sengepladser i voksenpsykiatrien, de skal de altså deles om. En stor andel går til mennesker med alvorlige psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni, det er selvfølgelig helt rimeligt, men hvad med alle de andre? Jo, depressions – og angstramte mennesker skal indtage medicin og i øvrigt selv betale for behandling i form af kognitive behandlingsmuligheder. Det er dyrt når de 10 tilskudstimer er opbrugt, det koster 300,- kroner pr. time og ca. 900,- uden tilskud. Det er en væsentlig udgift for mennesker der er på overførselsindkomst, der kan søges om tilskud til behandlingen, det godkendes hvis kommunerne synes det, men der er ingen garanti. Tænk sig et ramaskrig hvis der var egenbetaling for mennesker med f.eks. hjertekarsygdomme. Men nu er det sådan at psykisksyge ingen stemme har, forstået på den måde at de ikke har overskud og ressourcer til at forlange ensartede vilkår på lige fod med somatiske sygdomme. Det er et oplagt område at spare på for politikkerne, for de får ikke problemer med negative følger i form af reduktion af popularitet og derved mistede stemmer. For der er ingen der brokker sig, det er alligevel bare mennesker der i forvejen er stigmatiserede af befolkningen og samfundet generelt set. Ikke af onde hensigter, men mangel på forståelse.
No stress er et utopia, men vi kunne nok lære noget af the Jamaica style, klokken er mindre vigtigt og sloganet er ikke i dag, men i morgen. Ikke dermed sagt at der ingen stress er, for det er der da mange er fattige. Fattigdom er lig stress, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Jeg tænker bare på hvor mange der skal gå ned med flaget før der handles, er det 500.000 1 million, er det når over 50% lider af stress og depression. Så har de majoriteten og magten til fordelingen af de 90 mandater. Hvad skal der egentligt til for at den moderne tids trældom erstattes med interesse og medmenneskelige relationer? Jeg tror det er vanskeligt når identitet er blevet lig arbejdsidentitet, første spørgsmål fra nye mennesker er næsten altid..”hvad laver du så?” forstået på den måde, at hvad arbejder du med. Hvorfor ikke spørge ”hvordan har du det?” Det subtile samspil mellem privatliv og arbejdsliv er polariseret mellem dem som kan og dem der ikke kan. Men hvad afgør egentligt modstandskraften? Jeg ved det ikke.
En ting er sikkert, når man er revet rundt i systemet, paragraffer og skrankepaver så er det ikke sjovt længere. Syge mennesker er marginaliseret ned som andenrangs mennesker, på trods af at de fleste er blevet syge af at tjene fællesskabet, underforstået, samfundet. Groft set kan man vel sige at brug og smid ud mentaliteten overføres til mennesker, som er slidte af at skaffe midler til forinden selv at udleve illusionen af de nye identitetsbegreb.
Jorden behandles på samme måde, brug og smid væk, vi sviner pga. vores adfærd. Vi er 7 milliarder mennesker til at forpeste vores miljø, dog er en stor del afskåret fra at deltage i festen. Vi, i den vestlige verden er den fede irriterende møgunge, som spiser alle kagerne før andre kan nå at smage. Vi har fået den magt ved i første omgang at kolonisere og udnytte dem som ikke kan.
Hvor er det egentligt en underlig verden.

I går var det så juleaften, jeg var ovre med Ben.. Jeg reflekterede over alle de forventningsfulde juletrafikanter i dengse tøj. Mennesker som tydeligvis ikke normalt færdes ret meget på motorveje.. og my god. Broen, ”ej men se dog der.. vi har givet 220,- så udsigten skal nydes.. 75 km/t i timen”, ok er den ikke 20 år gammel.. lad os komme videre.
Lad os æde os ihjel, faktisk er der gennemsnitligt 8 mennesker hvert år der æder sig ihjel juleaften, utoligt ikke.. Gud ved hvor mange brunkartofler der skal til før man dør.. Det ultimative selvmord..
Teksten på gravstenen ”Benny mistede livet juleaften efter mødet med 8 kilo kartofler sovset ind i karamelstads, ære være hans minde” Whow..

Jesus, sagt på mexicansk, er det ikke hans fødselsdagsfest. Hans dag fejres med et ædegilde på romersk manér, hans dødsdag og genopstandelse ligeså.. altså påske. Paradoksal, romerne tog jo livet af manden. Stakkels mand, han har da egentligt lidt en krank skæbne.. Kan man ikke godt sige at guds søn ikke var specielt velkommen, vi kvitterede med at jage manden på flugt, sømme ham op på et kors og fejre hans fødselsdag i 2000 år på bødlernes præmisser. Ydmygelse så det basker.

Bare en tanke.