:: Trusru ::

One moody motherfucker..

Trusru — Sun, 21 Feb 2010 22:47:42 +0000

Det er ikke let at være næringsdrivende, vi har måttet bruge en masse penge på at lave genpåsætninger på nogle kunder. Kan som sagt ikke undgå at føle mig en kende kneppet, men vi stopper så også der. Vi vil under ingen omstændigheder videreføre det til vores kunder, altså vi er ikke fuskere når vi leger hårpushere. Vi er faktisk helt straight, hvilket er meget atypisk for branchen. Normal praksis er at kunden får skylden og at extentionisten / leverandøren slipper for at tage ansvar.
Kan vi begå os i branchen har vi en lysende fremtid, bliver det ved med skod oplevelser kan vi næppe. Jeg er i færd med at anskaffe mig et microskop for ved selvsyn at kunne konstatere oprindelse, skællag og kvalitet på håret. Der skal en microanalyse til for at vi kan være sikre på at kvaliteten er i orden. Et ord er ikke bare et ord, stol ikke på nogen. Et håndslag plejer nu ellers at være rimeligt tilstrækkeligt, men har været for naiv. Fremover er alt tip/top kvalitet, påsætningen håret samt den service kunderne oplever. Vi gider ikke det anden shit.

Om godt en måned skal jeg til første samtalen hos hjernevrideren, jeg ser frem til det på en eller anden bizar måde. Om jeg vitterligt er bims eller blot ganske normal unormal. Jeg ved det ikke med sikkerhed selv, men han virker cool nok umiddelbart.

Natten til søndag..

Trusru — Sat, 20 Feb 2010 23:29:36 +0000

Det er sen aften, natten til søndag. Uden blæser det, inden for dyrker jeg et afsnit af dexter som er en af mine favoritter når det kommer til serier. Tiden går, jeg har snart fødselsdag igen. Lysten til at have fødselsdag aftager proportionelt med alderen, jeg hader faktisk opmærksomheden nu. Det minder mig om alle de forspildte år som jeg har brugt på ingenting. Men der er det, altså min fødselsdag.
Against all odds, alt taler i mod.. men kærligheden taler for. Vores forhold er, og har altid været, turbulent. Det har aldrig skortet på kærlighed, men heldet har totalt udeblevet på alle fronter. Det er den ultimative prøvelse for et forhold og for to mennesker som elsker hinanden. Sidst er vi blevet kneppet af nogle af vores hårleverandører, det kan fandme bringe mit pis i kog. Jeg hader at blive kneppet af sådan nogle fuskere. Fucking china lorte hår.. bøvs.

ZZzzzZZz..

Trusru — Sun, 14 Feb 2010 22:12:11 +0000

Jeg snorker urimeligt meget for tiden, det er helt galt. Pah tsk jeg er nok forkølet alligevel. Nogle nætter har jeg søgt asyl på sofaen, den store Trusru lever nattetimerne i eksil på den røde satan. Det er fucking irriterende at høre på snorken, så jeg bebrejder ingen. ZzzzZzzzZZZZZZZZZzzzzzzZZZzz smask smask smask… ZzzzZZZZZZZZZZZZzzzz.. Måske er det en alderdomsskavank ligesom nogle går og sjatpisser eller crasher til 1830 tv avisen. Andre skal på lokummet fyrre gange i løbet af natten.
Jeg er nervøs for at drøfte tabubelagte emner som psyken med en læge, statens medicin mænd.. Det bliver journaliseret og jeg vil for tids og stedse have stemplet… bims.. Jeg ved nogenlunde hvordan resultatet kunne se ud, jeg har jo læst pokkers meget psykologi. Ikke at jeg er psyko eller noget, men jeg har nok større problemer end min snorken. Ikke desto mindre har jeg valgt at gøre det alligevel, for hvad nu hvis hende den psykotiske psykolog alligevel havde ret?
Fuck nu det, der sker så meget andet i mit liv en det… jeg ville ønske at jeg kunne dele alt, det kan jeg ikke.

Kong vinter..

Trusru — Sat, 13 Feb 2010 17:12:15 +0000

Det drysser med små fine hvide partikler, sne. Velkendt fænomen for os voksne, men for mange børn er det sådan rigtigt vinter for første gang. Jeg kommer nok til at lyde utroligt gammel når jeg siger at da jeg var barn var der sne hver eneste vinter, men det er nok bare en følelse jeg har. Jeg har tændt 19 levende lys og eneste kunstige lys kommer fra computeren og fjernsynet. A og jeg holder en velfortjent fridag efter at have knoklet røven ud af bukserne i en længere periode, det har været en endeløs række af påsætninger. Jeg har det godt, men humøret svinger fortsat. Jeg har fået taget mig sammen til en tid til doktor manden for at få afklaret det yderligere, det er vist ikke helt normalt. Jeg er nok lidt halv bims.. Jeg vil gerne have mere stabilitet i forhold til humøret, det skal jeg have lidt hjælp til så jeg undgår ikke at komme i stolen. Jeg er fortsat på medicin, men det lægger kun en mindre dæmper for det.. Stress og manglende søvn er med til at gøre det hele værre.
Loyalitet oplever jeg fra A selvom jeg nogle gange er en spasser… rettelse.. tit. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden A, det virker bare helt forkert. Unreal. Det er min udkårne, min engel, kæreste og bedste veninde. Når vi har det godt, så er alt top nice og vi kan overkomme selv de værste problemer. Når jeg er skidt kan jeg ikke bidrage med meget andet en negativitet, pessimisme og dårligt humør. Føler mig parat til næste step, nemlig at blive rask og mig selv igen. Det glæder jeg mig meget til.

Come on and hold my hand..

Trusru — Sat, 06 Feb 2010 08:57:52 +0000

Er det vitterligt sådan at den sociale arv kan overføres til tillærte adfærdsmønstre såsom kram og kys i barndommen. Tiderne ændres og der er masser af paradigmer i forhold til den generelle samfundsudvikling og f.eks. børneopdragelse. I dag bryster samfundets sig af at være i og åh så sociale, børn skal dit og dat være socialt kompetente og kunne arbejde i grupper. Der er gået fjeldræv i den, men desværre uden at samfundet kan følge det til dørs ressourcemæssigt. Pasningsinstitutionerne fungere som børneparkeringspladser så mor og far kan passe karrieren, statusbørn. Samfundet ønsker at vi får 1,2 børn pr. kvinde, men samtidigt stiller de krav om beskæftigelse og skærer ressourcerne til børneparkeringen. Der er gået lidt Ikea i den, dump ungen i legerummet til mennesker uden særlige kompetencer så man kan slippe for hylen og skrigen mens man bruger pengene på svenske møbler og kinesisk fremstillede plastiskdimser. Når man så er færdig kan man hente barnet og stoppe dem med en klam pølse til 10,- eller benytte sig af en Mac, som sjovt nok er placeret omkring alle Ikea forretninger. Det er ikke unormalt, men normalt, siden hvornår er normalen blevet det saliggørende.
Det er ikke fordi jeg ønsker at rakke ned på nogen, forbrugsmønstre og krav gør at vi er nødt til at være sådan. Jeg siger ikke at planøkonomi er lykken, ej heller markedsøkonomi, jeg siger at penge er blevet vores tids religion. I dag styres vi ikke af gudsfrygt, men af frygt for at mangle penge og kinesisk fremstillede plastikdimser. Jeg er ikke vred over det, men jeg kan godt undres over hvordan vi som intelligente væsener kan opfinde noget så dumt som penge. Dybest set har vi skabt en illusion om at et stykke papir repræsenterer en værdi, jagten på dette stykke papir gør at vi udpiner jorden og dens ressourcer. Det er sgu da for dumt, det svarer lidt til at save den gren af man selv sidder på.
I dag skoler vi vores unger til bedst muligt at kunne bidrage til at save i grenen, hvor socialt er det lige. Er man en teamplayer fordi man bliver god til at tjene penge og arbejde? Jeg undres og det gør jeg gerne alene, selvom jeg er skolet af pædagoger der kom lige fra en ø lejr. Husk vi har kun 27740 solnedgange, så det er med at bruge dem fornuftigt.

Just another day in the office..

Trusru — Mon, 01 Feb 2010 18:29:47 +0000

Februar, 2010.. koldt.. Danmark er invaderet af kong vinter, ungerne synes det er great.. jeg synes det er irriterende. Forleden var vi i nordjylland for at lave nogle kunder, vi var nær aldrig kommet hjem. Det sneede helt vildt så jeg ikke kunne se en meter. I forvejen var alle vores ressourcer opbrugt efter 15 timers arbejde. Vi var der ved 15 tiden lørdag og var hjemme igen søndag morgen klokken halv 8. Det føltes som om vi havde været på en gevaldig druktur.

Shaka boom.. vi har godt nok fået noget at se til efterhånden, der er rigtigt mange påsætninger for tiden. Curly straight, silky look and smooth indian texture. Der er ingen grænser for vores kombinationer i forhold til hvordan vi laver håret. Jeg håber vi har reddet bølgen af for denne gang, og når det er sagt håber jeg ikke at skulle lande hernede igen. I want a silky smooth ride resten af tiden, som i forvejen er sparsom.

Jeg har lavet et lille billede. Darkness.. som beskriver det bedre end tusinde ord.

En anelse succes..

Trusru — Fri, 29 Jan 2010 23:57:44 +0000

Føles rart, er rart og særdeles bekræftende efter 1 år i lort. Tingene er begyndt at sno sig lidt bedre, selvom uheldet fortsat kigger forbi engang i mellem så er det alligevel bedre nu. Jeg er rimeligt glad for at jeg tog springet selvom det har været risikabelt, men uden min business havde jeg seriøst været på skideren i dag. Det jeg laver i dag kan jeg forlige mig med, det er håndværk, det er kreativt og jeg holder af det. Selvom det er i den spæde begyndelse så er det nok til at mætte ganerne, altså at jeg ikke er på skideren som jeg har været tidligere.
Periodevis kan jeg igen mærke livets sus, følelsen af glæde, hengivenhed og små sommerfugle i maven.. klar kontrast til tidligere hvor tingene var sorte i sorte.
Måske er der en chance for at tingene falder i hak, måske er der en chance for at undgå at skulle give slip. Måske er det skæbnens ironi eller bare mine negative tanker som vil ødelægge glæden. Hmm, surrealistisk.

On the edge..

Trusru — Thu, 14 Jan 2010 00:15:45 +0000

Livet leves på grænsen af de gængse normer, skrevne og uskrevne regler. Det er januar 2010, min blog har 3 års fødselsdag. Det samme har mit eksperiment, min kodning som jeg ynder at kalde det. Det går ikke specielt godt, men jeg føler jeg er på rette vej trods alt. Det er ikke mange ord der skrives længere, hvad skal jeg egentlig skrive. Mit ”gamle” liv er faldet fra hinanden, jeg er ny. Nye muligheder, men så sandelig også nye udfordringer. Min motivation var anderledes da jeg startede, det var nok ret selvdestruktivt i virkeligheden. Nu, i dag har jeg lyst til at kæmpe for mine overbevisninger og nye grundholdninger. At give totalt slip løser ingen problemer, men giver tværtimod stress, depression og hvad der hører til der. Jeg har givet slip i årevis og har ladet andre bestemme over vejen til skæbnen. Det har sin pris at foretage en sådan fuldstændig afskrivning af ansvar, men måske har det også en langsigtet gevinst. Jeg vil gerne at mine sidste år bliver fantastiske og uden sygdomme som depression og angst. I dag har jeg ingen mammon, men jeg har nogle helt specielle mennesker som jeg elsker. Kæmper for overlevelsen dag for dag, det eneste jeg ved er at morgendagen kan bringe nye udfordringer og problemer.
Forleden tænkte jeg, ”Det er faktisk årevis siden jeg har kunnet slappe totalt af uden frygtelige tanker og bekymringer”, jeg har det aldrig som andre beskriver.. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal lave”, ”i dag skal jeg slappe totalt af” Tankerne kører uafladeligt 24 timer i døgnet, hvad nu hvis?
Jeg har bedre kontrol over min dep og angst efter jeg er startet på Med, men det er jo kunstigt og de virker ikke sådan at negative tanker forsvinder. Det er op og ned, men knapt så meget som tidligere.
Der skal ikke meget til at vælte vognen, jeg kører på fire hjul men møtrikkerne er løsnet på alle dækkene. Et skarpt sving og i grøften det ender.
Det fulde ansvar er mit, kun jeg selv har skabt mine udfordringer.. måske for at mærke livet, måske dovenskab eller uvidenhed. Jeg ved det ikke. Et menneske har stået mig bi hele vejen igennem, A.. Jeg får ikke sagt det nok til hende, men uden hendes guldkorn og kæmpemæssige støtte var jeg ikke her i dag.
Hun gør ufatteligt meget uden at forlange noget igen, ingen skal være i tvivl om at A rummer et gigantisk og rummeligt hjerte. Det skal hun have, jeg elsker hende mere end nogensinde. Jeg ved også at det er gensidigt selvom de negative tanker gør alt for at overbevise mig om det modsatte.
Fra succesfuld mønsterborger til et menneske jeg selv er tilfreds med er en lang proces og nok det hårdeste jeg har prøvet. Prøvelserne er på ingen måde slut, men jeg vil det virkeligt gerne. Jeg ved der sidder mange som jeg selv derude, jeg kender enkelte af jer og nye krydser min vej. Nogle tror, ved andre synes det er nonsens. Måske, men vores sandhed er sandheden for os.
Udover A, så er der et par andre som har bidraget til min proces i ved selv hvem I er, tak for støtten både materielt og for at overkomme bureaukratiet og for samtalerne.

Jeg har intet nytårsforsæt, måske kun at jeg ikke vil lave dem fremover. Men jeg har et ønske om at 2010 bliver året hvor jeg kommer på toppen igen og at tingene begynder at lysne på alle fronter. Det ønsker jeg virkeligt. Har det egentligt ok, i hvert fald når jeg ikke lige har et bitch flip. Så er der flere og flere perioder og episoder som er forbundet med succes. Det er cool nok.

Livet kan være ualmindeligt kort, det kan også være kort men føles ufatteligt langt. Kender ikke idealet, uden en ende ingen udfordringer. Enden er målet, del målene er de menneske relationer og værdier du kan skabe dig inden målet er nået. Mammon er ikke mit delmål, det er eksistens, oplevelser og glæde. At vi har brug for mammon ved vi alle, vi er alle slaver af tallet på kontoen. Et menneskeskabt fænomen baseret på grådighed og fastholdelse i en samfundsstruktur med ”ordnede” forhold. I hvert fald for dem som ynder at ride med. Det skal enhver gøre op med sig selv, en dag bliver vi klogere eller også gør vi ikke og så er det bare det.

Godt nytår fra Trusru

Weeh, ny hjemmeside..

Trusru — Sat, 28 Nov 2009 22:04:03 +0000

Programmerings evnen slog ikke helt til, jeg er nok lidt sat i en standard 1999. Mange år siden, især på det område med kode og den slags. Jeg har lyttet til gode råd og har smidt en WP skabelon på www.anthonia.dk den er pænere og mere funktionel. Men ok, så har jeg også haft lejlighed til at opdatere den i samme ombæring.

Yeah så er der støvler..

Trusru — Wed, 25 Nov 2009 11:50:08 +0000

Hurtig levering, og det er bare nogle super lækre støvler vi har fået hjem. Vi har allerede solgt en del af dem, så der er heldigvis rift om dem. Vi sælger dem for 299 inkl. Levering.. I kan lure dem ud på vores TS annonce..

Bamsestøvler