Tømt sig for væske..
Lidt mere om kære IQ, havde staklen til dyrlæge i dag, den havde været i nærkontakt med en hund eller ræv forklarede dyrlægen. 2 skud penicillin, 4 smertestillende tabletter samt et stk. konsultation… 676 kr. Iq har det meget bedre her til aften, den er begyndt at støtte lidt på benet igen. Men ak, den er ikke længere vant til at bruge kattebakken mere… så den tømte sig for mange timers opsparet hankatte urin direkte i sofaen.. Det er sgu synd for den, jeg giver den klassebehandling..
[/caption]

IQ (Til venstre), Wilhelm (til højre), passer godt på hinanden ved computeren.
Ny mobil, en avanceret tingeling fra HTC.. Touchscreen.. Finder nok aldrig ud af den.. Min gamle mobil har måttet lade live da den kom i klemme i min bildør. Nu er jeg forsikret for 29 kr. om måneden hvis jeg smadrer flere..
Så har der været det ekstraordinære besøg hos min hjernevrider, han bad mig om at trappe ud af medicinen da jeg forklarede ham om hjernestødene. Nu skal jeg så i de næste 10 dage spise Vanlafaxin 150 mg i kombination med Fluoxetin med en initialt dosis på 20 mg. Efterfølgende er det ned på 75 mg venlafaxin men sammen dosis Fluoxetin i endnu 10 dage.
Som altid er jeg betænkelig, jeg ønsker ikke en OD af antidepressiv medicin, altså serotoninsyndrom.. Jeg starter måske i morgen, når jeg har google lidt info på interaktioner samt metaboliseringsværdien.
Alt har stået i lægens tegn i dag, men jeg vil undlade resten af hensyn til andre end lige mig.
Jeg kan mærke drive og et rush der ligger lige under skindet, føler mig lidt rastløs.. jeg ligesom bare venter på absolut ingenting.. Der skal ske noget, jeg skal faktisk tage ansvar for mit shit og få langemanden ud af røvhullet. Jeg har som skrevet den vildeste mavefornemmelse og der plejer jeg ikke at tage helt fejl.
At være en kontroversiel person har jeg intet i mod, men jeg vil helst ikke påkalde mig unødig opmærksomhed.. En moderne caveman om du vil.. ikke ham der taler med osten i brugsen, men bare lidt anderledes. Jeg føler mig tid beskuet, her i byen ser de fleste på mig som har de set et spøgelse.. Aner ikke hvorfor, så slidt er jeg sgu da heller ikke blevet synes jeg. Måske er det mine paranoide tanker der tager over, måske ikke.. Dagen er omme og det var mine sidste ord, pas godt på jer selv og hinanden derude i den store farlige verden.

Kender godt den følelse af, at man føler sig stirret af alt og alle. Det er sandsynligvis et af symptonerne ved at være syg som du og jeg: jeg tror nemlig heller ikke på, at jeg udadtil ser så slidt og forfærdeligt ud
Tror at fordi vi selv ved, at vi er syge, at vi projekterer dette over på andre: lidt ligesom hvis man har en lille og nærmest ubetydelig plet på ens bukser – man lægger selv mere mærke til det end andre.
Og vi lægger meget, MEGET mærke til, at vi er syge.
Det ændrer sig B – det er jeg sikker på
Ja du har ganske ret Keng, de negative tanker kan alt for let få overtaget. Om vi taler angst eller depression så er tankemønstret det samme, den lille indre stemme som enten fylder os med frygt eller skyld.
Keng, du og jeg er relativt intelligente mennesker.. filosofien, paradigme anskuelsen og vigtigst eksistentialismen pirrer vores negative tanker tror jeg. Vi er intelligente, men vi er ikke stærke set i forhold til output af denne. Jeg husker en gammel Ekstra Bladet annonce ”Vi siger det andre ikke tør”, måske med lidt omformulering kan man sige… ”Vi tænker det andre ikke tør”. Vores modstandskraft er crap som det er p.t.
Om skæbnen vil kan vi måske en dag favne output og lade det manifestere igennem vores handlinger.
Tak for din kommentar, som altid varmer det godt. Om tiden byder det kunne det være rart snart at stikke hovederne sammen synes jeg..