Mig?

Høder, næppe.  Jeg er ikke blind, men nogen gange kan jeg alligevel se ind. Intuition, held eller hvad?
Odins horeunge i den nordiske mytologi, det er måske endda ikke at vare sin mund. Vil helst ikke påkalde mig Tors vrede.  Når det så er sagt, så er den nordiske mytologi dælme nogle gode historier. Det er lidt ligesom det nye testamente, gode skønlitterære fortællinger er der bare for lidt af.
Nu er jeg ikke en som sovser mig ind i litterære værker, men alligevel finder jeg det spændende til tider.
Mig?? Ja sgu, der er ikke andre vel da?

Som så ofte før har jeg en skidt fornemmelse, hvem der dog var som Høder. Det vil være praktisk selvom han blev narret af Loke en enkelt gang.  Jeg vil ikke være fortællingen, men nok nærmere fortælleren. Det er mere harmløst og mindre turbulent. Mere, mindre, mindst eller mest.  Så er det tilbage til det at påkalde sig Thors vrede, ånden har forladt hovedet.  Tomt og ensomt, men rart.  Vollavoms fætter, det giver nok ikke megen mening. Men det gør det for mig lige i skrivende stund.

Der er ugler i mosen .