Nu har jeg ikke fulgt med i verdens gang i en rum tid, men en enkelt overskrift eller to kan jeg ikke undgå. Jeg er lykkeligt uvidende om mange ting er jeg ret sikker på, ud fra det jeg ser, har intet forandret sig.
Konklusionen må være at ingen bliver lykkeligere af dagligt at følge verdens uhyrligheder, jeg gør ikke i al fald. Det kan vel kaldes et aktivt fravalgt af det medie flow, som kører uanset om der er noget at fortælle eller ej. Der var engang hvor jeg var en nyhedsfreak, jeg gik op i politik, mellemøsten og i det hele taget verdensøkonomien og dens påvirkninger på den verden vi lever i. Men det er gået op for mig at det er ubrugelig viden, jeg kan ikke omsætte informationen til konkrete handlinger der kan forandre tingene.
Prøv at sluk et par måneder og mærk forskellen. Smiler
Ingen af mine problemer er blevet løst ved at lade være, men jeg har fjernet et tankeflow, som i hvert fald er ubrugeligt. Det er ganske vist.
Jeg har prøvet at elske og blive elsket, det er meget værdifuldt for mig. Jeg tror jeg har været inde på det før, men kun kærligheden kan tages med fra denne verden. Kun de menneskelige relationer bidrager med værdi hele livet igennem, Volvoen, villaen er måske rare at have i nuet. Men Volvoen elsker dig forhåbentligt ikke ej heller villaen. Jeg så det i min praktik, en ældre medborger som lå i den fineste villa. Fuldstændig alene, kun billederne af en svundet tid fortalte historien. Ingen relationer til at hjælpe sig, kun villaen og sig selv tilbage. Måske en som har prioriteret forkert? Jeg ser det overalt og jeg lever det.
Kun få ved hvad fremtiden bringer, måske kan vi. Det er rørende og det påvirkede mig meget at se den ældre medborger, det gjorde virkeligt ondt. Jeg kan ikke arbejde med det, jeg får for mange billeder ind.
Det svinger mellem gråt, sort og hvidt. Som en anden Møllehave eller N.F.S. Udenfor blæser det og vi har begravet os selv i 16 timers dokumentar om de unge mødre. Så meget at man lever deres følelser. Det er virkeligt interessant og jeg holder meget af ham der fortæller. Livet er på standby og min printer dur ikke, det er virkeligt urimeligt den har aldrig været brugt tidligere.
Det kunne have været værre, ene og forladt by RBC. Han kom til verden i en baggård på 7 sal.! Lidt musik er altid rart.
Er det bare det? Livet, rutinerne og trummerum. Hvor er det dog beskidt og totalt intetsigende. Så simpelt og samtidigt så enormt kompliceret. Men ok afslutningsvis, vi har alle et røvhul, men der behøver ikke at komme lort ud af begge ender. (indforstået)

Nye kommentarer